Drømmen gik i opfyldelse

Mit bachelorprojekt med emnet; Dagplejepædagogens opgave med at formidle fagligt viden om omsorgssvigtede børn til dagplejeren gik super godt og jeg kan nu skrive pædagog på mit CV.

Glæder mig til  at være med til at gøre en forskel i den special pædagogiske praksis. .....

Evaluering af det pædagogiske prøveforløb

Den pædagogiske profession
EVALUERING

Undervisning: Vi har i det pædagogiske forløb nydt godt af en varieret undervisning, der ud over den normale undervisning, har budt på fremvisning af dokumentarfilm, gruppearbejde og ekskursion. Faglige diskussioner har givet os mulighed for, at udveksle meninger og synspunkter fra teorien til erfaring og refleksioner fra vores praksis. Mængden af litteratur til undervisningen har været inspirerende og relevant, men der har været meget læsestof og pga. tidsnød, har det til tider været nødvendigt at prioritere læsningen. Er det en tekst der kan skimmes eller er det en tekst der er relevant til vores opgave?  Rart at der i forbindelse med undervisning var afsat tid til refleksion og diskussion til vores blog opgave – portfolie.

Opgaven: Vi har i gruppen oplevet en god arbejdsmoral og et godt samarbejde. Studiedagene har givet os god mulighed for at forberede os til det pædagogiske prøveforløb, med mulighed for at fordybe sig i teorierne samt at drage i felten.  

Vejledning: Vores vejledningsforløb har været positivt, relevant og konstruktivt. Vi har fået gode råd og brugbare tilbagemeldinger både pr. mail samt til vores vejledninger samt efterfølgende på vores fremlæggelse og opgave. LIL har været god til at stille os eftertænksomme spørgsmål.

Studiegruppen; Anette J, Anette U. C og Solveig

Prøveforløb Pædagogik

EMNE:
INKLUDERENDE FÆLLESSKABER DER STYRKER BØRN MED BEHOV FOR SÆRLIGE STØTTE I DERES UDVIKLING, LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE, I DAGTILBUD 3 - 6 ÅR.

Vi har lavet feltarbejde og indsamlet empiri i et dagtilbud 3 - 6 år, Randers Kommune. Vi havde tilsendt dem et spørgeskema pr. mail. Ud fra spørgeskemaet udførte vi et kvalitativt interview efter den semistrukturerede metode, med to informanter fra stedet.

Vi foretog iagttagelser på samspil mellem pædagoger og børn i forskellige dannelses -og læringsmiljøer, hvor vi havde særligt fokus på inklusion/eksklusion og pædagogernes menneskesyn. Dette var for at undersøge, hvordan et barn med særligt behov for støtte kan styrke sine muligheder for udvikling, læring og identitetsdannelse gennem inkluderende fællesskaber.

Der er ikke noget nyt i, at der findes børn med behov for særlig støtte i dagtilbuddene. De har altid været der, men den nye og svære øvelse i den pædagogiske praksis består i, at disse børn, fra at være der på ”tålt ophold”, nu også skal inkluderes i sociale fællesskaber. I Randers Kommune beskrives børn med behov for særlig støtte, som børn der i en periode kan have brug for særlig opmærksomhed og hjælp. Det kan være børn med motoriske vanskeligheder, langsomt udviklede børn, børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt børn med sociale –og følelsesmæssige vanskeligheder. Begrundelsen for om barnet har behov for særlig støtte er at deres udvikling, læring og trivsel er truet.[1]

Dagtilbudsloven, Salamancaerklæringen og FN’s børnekonvention beskriver; ”at alle mennesker har ret til at blive inkluderet og deltage aktivt i fællesskabet”. Barnets udvikling, læring og identitetsdannelse sker i sociale fællesskaber og inkluderende læringsmiljøer, heri ligger den pædagogiske opgave.[2]

Det etiske perspektiv bliver også aktuelt da der i en sådan praksisændring, muligvis vil være nogle af pædagogernes menneskesyn, som kommer på prøve. Ifølge Bent Madsen som er leder for NVIE, Center for Inklusion og Diversitet, tager det 2-4 år at tilegne sig et nyt pædagogisk perspektiv og få det til at slå igennem som ændring af den daglige pædagogiske praksis[3]. Bent Madsen taler derfor for, at skal der være inklusion og virke på længere sigt, koster det både penge, tid og uddannelse.[4]

TEORIER

Inklusion/Esklusion; Carsten Pedersen, Bent Madsen o.a.

Læring og udvikling; Knus Illeris, Daniel Stern

Identitetdannelse; Pierre Bourdieu

---

[1] Sektorpolitik 0-5 år, Børn og Skole Randers Kommune, 10/09

[2] Jensen, V.B (nr. 18/10)

[3] Haugaard, A. (nr.10/2011) s. 7

[4] Børn og Unge, Nr. 18, s. 12

Reflektion og faglighed - Uge 50

Når man skal planlægge, udfører og reflektere over sit pædagogiske arbejde skal man gøre sig nogle didaktiske valg og mål. Tager man udgangspunkt i "de syv forhold" som Åge Rokkjær beskriver, kan de give en nogle holde punkter i processen mod at udvikling af ens pædagogik.

Litteratur:
Rokkjær, Åge; Pædagogik, reflektion og faglighed. Åge Rokkjær og Hans reitzels forlag (2009).

Pædagogikkens syv forhold; samfundet, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, pædagogens rolle, tilrettelæggelse, metoder og evaluering, beskriver Rokkjær mere uddybende på s. 115 - 116.

I grupper skulle vi;
1. udarbejde et forslag til en tekst med udgangspunkt i "Vores institution" hvor vi inddrager de syv forhold.
2. Inddrage, vil sige at vi, i gruppen skal blive eninge om forholdet i de syv forhold.
3. Reflektere om hele ens pædagogik hænger sammen

Tilsidst gennem gik vi vores gruppearbejde på klassen.

Uge 49

Mandag d. 5. dec. 2011

Undervisningen mandag glippede for mit vedkommende pga. fordybelse i opgaven til det pædagogiske prøveforløb.

Med udgangspunkt i dagens litteratur af Madsen, Bent (2005) ”Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund” var emnet for dagens undervisning: Levevilkår og livsformer – herunder normalitet og afvigelse.

Tirsdag d. 6. dec. 2011
Emne til dagens undervisning med LIL: Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer - om betydelige faktorer for dannelse og læring. Didaktik der understøtter den inkluderende indsats - herunder SMITTE-model

Litteratur:
Larsen, Marianne Bech (2009): Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer. I Pedersen, C. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, kap. 3, side 79-104
Führ, M. (2007): Hvad er humor. I: Lyhne, J. og Knoop, H. H. (red.): Positiv psykologi – positiv pædagogik. Dansk psykologisk forlag, side 203 – 216

Vi gennemgik essensen af litteraturlæsningen til dagens undervisning.

Pædagogiske menneskesyn
Mekanisk menneskesyn; fokus på det enkelte individ, det enkelte barn skal tilpasse sig

Systemisk menneskesyn; fokus på fællesskab, hvordan kan vi ændre systemet for at tilpasse os barnet (relation), inklusionstænkning

Menneskesyn, barnet deltager og udvikler sig i;
- indefra (det kompetente barn), selvforvaltning
- udefra (barnet er en tomt kar), pædagogen er styrende
- i samspil mellem barn og pædagog

Humor
Humor er noget vi alle kender. Humor udvikles i en kreativ proces mellem mennesker. Humor er inkluderende, kan skabe glæde og har betydning for venskaber og sociale relationer. I humoren sammenligner børn sig med andre, både børn og voksne. De spejler sig; alvorlige, glæde, sproglig m.m. Børns humoren udvikler sig i trit med deres kognitive udvikling. Ny forskning viser, at humor kan gavne helbredet, give velvære og styrker det sociale samvær. Humor kan også være ekskluderede pga. ironi, der kan være ondskabsfuld.

Filmklip
Skal børnehavebørn have lov til at lege dagen lang og selv styre, hvad de har lyst til at lave? Eller skal der laves generelle læreplaner med krav om, at hvert enkelt barn kan nogle helt bestemte ting, inden barnet skal i skole? Med dette som udgangspunkt viste LIL en dokumentarfilmen; Når mor og far er på arbejde fra 2003, som er produceret før Loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud 0-6 år blev vedtaget.
Filmen sætter fokus på læring og selvforvaltning og besøger en børnehave i Hirtshals og i Odense, som hver på deres måde forsøger at ruste børnene til fremtiden.
Skal børn bare have lov til at lege, hvad de har lyst til og hele tiden selv bestemme, hvad de skal lave? Eller skal børnehaven udarbejde detaljerede læreplaner for, hvad børnene skal vide og kunne, inden de starter i skolen?

I Hirtshals kommune har børnehaven Blæksprutten længe arbejdet med læreplaner, der skal ruste børnene til den kommende skoletid. Her betragter pædagogerne børnene som små ”studerende”, der nysgerrigt udforsker deres omverden og så småt begynder at lære at skrive og læse.

I børnehaven Svanen i Odense arbejder de stik modsat. Her er det børnenes egen lyst, der bestemmer, hvad de skal lave hvornår, og pædagogerne holder sig i baggrunden. På den måde lærer børnene i deres eget tempo, når de har behov for at lære det, mener lederen af Svanen i Odense, Erik Andersen.
Børnehaverne i Hirtshals og Odense forsøger på hver deres måde at ruste børnene til fremtiden. Men hvad er bedst? Læring eller selvforvaltning?

Der er sket meget siden. De pædagogiske læreplaner blev vedtaget i 2004 og de bliver i daginstitutionerne arbejdet med på mange forskellige måder. Pt. arbejder jeg i en institution der prioriterer legen højt og som respekterer og værne om den. Hverdagen bygger på stor frihed for både børn og voksne til selv at vælge indhold og aktiviteter efter interesse, lyst og humør.

Ekskursion
Undervisning bød på ekskursion til Gaia Museum i Randers.  Gaia Museum er et tilbud i Randers Kommune der dagbeskæftiger 35 mennesker med særlige behov, der arbejder i Gaias café, rammeværksted, lysestageproduktion, kreative værksted og pedelgruppe. Derudover er der mulighed for uddannelse på Gaia Akademi, som er en 3-årig særligt tilrettelagt kunstuddannelse for unge med særlige behov. Vi spiste frokost i Gaias Café hvorefter vi fortsatte dagens undervisning på Campus. I grupper udarbejdede vi en antropologisk undersøgelse af besøget på Gaia.

1. Hvad så jeg? Hvad hørte jeg?
- de betegnede brugerne i huset som medarbejdere

2. Overraskelser
- der var få medarbejdere i huset
- farverne på deres produkter var glade farver

3. Fagbegreber
- teori; NUZO – Vygotsky
- afinstitutionalisering

Kritisk blik
- brugerne spejler sig i sin egen målgruppe.

Efterfølgende fremlagde vi det for hinanden på klassen.

Læringsmål: Menneskesyn, koble teori og praksis (ekskursion), inklusion.

Identitets- og dannelsesprocesser - Uge 48

Emne til dagens pædagogik undervisning med LIL er identitets- og dannelsesprocesser.

Litteratur til dagens undervisning:

Sigsgaard, Erik (2010): Fremtidens børneinstitutioner. I: Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskab i forskellighed. Akademisk forlag

Sigsgaard, Erik (2002): Skældud. Hans Reitzels Forlag, kap. 8

Dagens undervisning tog LIL udgangspunkt i Bernt Gustavsson´s filosofiske dimension på dannelse og identitet. Hvad vil det sige at være menneske? Ved at stille sig selv det spørgsmål indebærer det, at individet tør forlade sig selv og dykke ned i det ukendte og det fremmede. Gustavsson beskriver det således; ” Den tanke, at mennesker må ”forlade sig selv for at finde sig selv” er dannelsestankens dybeste indhold”[1]  Heraf Gustavsson´s dannelsesmetafor; Opbrud – rejse – hjemkomst. Det vil sige, at dannelse kan betragtes som en bevægelse, hvor mennesket tager udgangspunkt i hverdagen med det vi allerede ved og kender - og begiver sig ud i det ukendte og siden hen vender hjem til sig selv igen med nye erfaringer. Heri ligger også, at hvis vi ikke søger vores egen personlige forståelse i mødet med det fremmede og ukendte vil vi forblive fremmede for os selv og for verden. Den pædagogiske udfordring er rejsen ud i det ukendte, at gå i dialog og være åben for den information man får. Pædagogen skal turde gå ind i dialogen og sætte egne meninger og holdninger på spil. Det er at vi undre os og går ind i filosofiske samtaler. I filosofiske samtaler med børn, er den pædagogisk kontekst, at få det enkelte barn til at opdage sig selv gennem sine egne tanker. De lærer at tænke sig om og bliver klogere ikke blot på, hvad andre har tænkt og troet, men også på sig selv. Et aktuel problem i dannelsesprocessen er, om der længere er noget hjem, nogen hjemkomst. Finn Thorbjørn Hansen ser kritisk på dannelsesdebatten og mener, at dannelse er forskellig fra kompetence. Dermed kan det siges, at identitet har to sider – en indre og en ydre side. Den indre side repræsenterer ens personlige oplevelse – og den ydre repræsenterer det vi viser verden. At kunne mestre, planlægge og rationalisere.

Læringsmål;
Jeg har fået viden om identitetes og dannelsesprocesser, at man dannes gennem mødet med sine omgivelser. Dannelse foregår ikke blot i selve mødet, men i lige så høj grad bagefter.

Med udgangspunkt i LIL opgave om kritisk læsning af Erik Sigsgaard(2010): Fremtidens børneinstitutioner, I Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskaber i forskellighed, Akademisk forlag fik vi udleveret supplerende spørgsmål til teksten som vi diskuterede i studiegruppen.

LIL´s Litteraturliste:

Gustavsson, Bernt (1998): Dannelse i vor tid. Forlaget Klim

Hansen, Finn Thorbjørn (2004): Børnekultur og dannelse. I: ”Kultur for børn – børns møde med professionel kunst, Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur Nummer 47

---

[1] Gustavsson, Bernt(1998) Dannelse i vor tid, s. 43

Kritisk læsning - uge 48

Kritisk læsning af Erik Sigsgaard(2010): Fremtidens børneinstitutioner, I Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskaber i forskellighed, Akademisk forlag.

Erik Sigsgaard ser kritisk på børns liv i daginstitutioner. Hvorfor har vi børneinstitutioner? Er det fordi forældrene skal arbejde og tjene mange penge, hvis det hele skal løbe rundt? Er det godt for børn af gå i børnehave? Børnene bliver anbragt hver morgen i institutionen indtil de om eftermiddagen frigives og hentes hjem. For at tydeliggøre sin pointe skriver Erik Sigsgaard, at han anser børnene som tvangsanbragte. En påstand der kan få de fleste til at reagerer. Ser man på samfundets udvikling kan børneinstitutionerne ikke undværes, de er nødvendige. Forældrene har behov for at få passet børnene, mens de selv er på arbejde. Erik Sigsgaard tager udgangspunkt i observationer og samtaleuddrag fra forskellige børnehaver, der analyseres. Med et kritisk blik ser han på børnenes specifikke opvækstbetingelser i institutionerne bl.a. fællesskaber. At venskaber støttes og hindringer for den begrænses idet børn gennem venskaber kan skabe samhørighed med hinanden og den øvrige verden. Erik Sigsgaard skriver endvidere, at venskaber er nødvendige for at overvinde individets ensomhed. Venskaber kan betyde glæde, det er at savne og at være uvenner. Børnenes venskaber kan besværliggøres af regler, skemaer, kontrol og konsekvens pædagogik. Jeg har kendskab til børnehaver hvor børnene skal bruge meget tid på at planlægge og koordinerer deres samværsmuligheder. De skal forholde sig til besværlige regler for at lege sammen på tværs af stuerne. Sådanne forhold tilgodeser bestemt ikke børnenes frihed, selvbestemmelse og deres mulighed for at udvikle venskaber. Det er et interessant emne, der giver stof til eftertanke der gør, at jeg som pædagog skal reflekterer over mit menneskesyn og mine venskabsværdier i den pædagogiske hverdagspraksis. Jeg arbejder pt. i en institution der går ind for forskellighed, ligeværdighed og frihed. Her er åbne stuer og børnene har mulighed for at udvikle venskaber på tværs af stuerne uden at samværet først lige skal koordineres og planlægges. Jeg mener, at venskaber er med til at udvikle børns sociale kompetencer, der gør dem i stand til at føle empati, respekt og omsorg for andre. At man skal acceptere hinanden og vores forskellige evner.

Peter Plys siger om venskab; Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.

Jeg syntes det er interessant at læse tekster af Erik Sigsgaard fordi han har det med at sætte tingene på spidsen. Han er let læselig og har faglig humoristisk måde at skrive på, der giver stof til eftertanke.