Evaluering af det pædagogiske prøveforløb

Den pædagogiske profession
EVALUERING

Undervisning: Vi har i det pædagogiske forløb nydt godt af en varieret undervisning, der ud over den normale undervisning, har budt på fremvisning af dokumentarfilm, gruppearbejde og ekskursion. Faglige diskussioner har givet os mulighed for, at udveksle meninger og synspunkter fra teorien til erfaring og refleksioner fra vores praksis. Mængden af litteratur til undervisningen har været inspirerende og relevant, men der har været meget læsestof og pga. tidsnød, har det til tider været nødvendigt at prioritere læsningen. Er det en tekst der kan skimmes eller er det en tekst der er relevant til vores opgave?  Rart at der i forbindelse med undervisning var afsat tid til refleksion og diskussion til vores blog opgave – portfolie.

Opgaven: Vi har i gruppen oplevet en god arbejdsmoral og et godt samarbejde. Studiedagene har givet os god mulighed for at forberede os til det pædagogiske prøveforløb, med mulighed for at fordybe sig i teorierne samt at drage i felten.  

Vejledning: Vores vejledningsforløb har været positivt, relevant og konstruktivt. Vi har fået gode råd og brugbare tilbagemeldinger både pr. mail samt til vores vejledninger samt efterfølgende på vores fremlæggelse og opgave. LIL har været god til at stille os eftertænksomme spørgsmål.

Studiegruppen; Anette J, Anette U. C og Solveig

Prøveforløb Pædagogik

EMNE:
INKLUDERENDE FÆLLESSKABER DER STYRKER BØRN MED BEHOV FOR SÆRLIGE STØTTE I DERES UDVIKLING, LÆRING OG IDENTITETSDANNELSE, I DAGTILBUD 3 - 6 ÅR.

Vi har lavet feltarbejde og indsamlet empiri i et dagtilbud 3 - 6 år, Randers Kommune. Vi havde tilsendt dem et spørgeskema pr. mail. Ud fra spørgeskemaet udførte vi et kvalitativt interview efter den semistrukturerede metode, med to informanter fra stedet.

Vi foretog iagttagelser på samspil mellem pædagoger og børn i forskellige dannelses -og læringsmiljøer, hvor vi havde særligt fokus på inklusion/eksklusion og pædagogernes menneskesyn. Dette var for at undersøge, hvordan et barn med særligt behov for støtte kan styrke sine muligheder for udvikling, læring og identitetsdannelse gennem inkluderende fællesskaber.

Der er ikke noget nyt i, at der findes børn med behov for særlig støtte i dagtilbuddene. De har altid været der, men den nye og svære øvelse i den pædagogiske praksis består i, at disse børn, fra at være der på ”tålt ophold”, nu også skal inkluderes i sociale fællesskaber. I Randers Kommune beskrives børn med behov for særlig støtte, som børn der i en periode kan have brug for særlig opmærksomhed og hjælp. Det kan være børn med motoriske vanskeligheder, langsomt udviklede børn, børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, samt børn med sociale –og følelsesmæssige vanskeligheder. Begrundelsen for om barnet har behov for særlig støtte er at deres udvikling, læring og trivsel er truet.[1]

Dagtilbudsloven, Salamancaerklæringen og FN’s børnekonvention beskriver; ”at alle mennesker har ret til at blive inkluderet og deltage aktivt i fællesskabet”. Barnets udvikling, læring og identitetsdannelse sker i sociale fællesskaber og inkluderende læringsmiljøer, heri ligger den pædagogiske opgave.[2]

Det etiske perspektiv bliver også aktuelt da der i en sådan praksisændring, muligvis vil være nogle af pædagogernes menneskesyn, som kommer på prøve. Ifølge Bent Madsen som er leder for NVIE, Center for Inklusion og Diversitet, tager det 2-4 år at tilegne sig et nyt pædagogisk perspektiv og få det til at slå igennem som ændring af den daglige pædagogiske praksis[3]. Bent Madsen taler derfor for, at skal der være inklusion og virke på længere sigt, koster det både penge, tid og uddannelse.[4]

TEORIER

Inklusion/Esklusion; Carsten Pedersen, Bent Madsen o.a.

Læring og udvikling; Knus Illeris, Daniel Stern

Identitetdannelse; Pierre Bourdieu

---

[1] Sektorpolitik 0-5 år, Børn og Skole Randers Kommune, 10/09

[2] Jensen, V.B (nr. 18/10)

[3] Haugaard, A. (nr.10/2011) s. 7

[4] Børn og Unge, Nr. 18, s. 12

Reflektion og faglighed - Uge 50

Når man skal planlægge, udfører og reflektere over sit pædagogiske arbejde skal man gøre sig nogle didaktiske valg og mål. Tager man udgangspunkt i "de syv forhold" som Åge Rokkjær beskriver, kan de give en nogle holde punkter i processen mod at udvikling af ens pædagogik.

Litteratur:
Rokkjær, Åge; Pædagogik, reflektion og faglighed. Åge Rokkjær og Hans reitzels forlag (2009).

Pædagogikkens syv forhold; samfundet, menneskesyn, pædagogiske mål, pædagogiske principper, pædagogens rolle, tilrettelæggelse, metoder og evaluering, beskriver Rokkjær mere uddybende på s. 115 - 116.

I grupper skulle vi;
1. udarbejde et forslag til en tekst med udgangspunkt i "Vores institution" hvor vi inddrager de syv forhold.
2. Inddrage, vil sige at vi, i gruppen skal blive eninge om forholdet i de syv forhold.
3. Reflektere om hele ens pædagogik hænger sammen

Tilsidst gennem gik vi vores gruppearbejde på klassen.

Uge 49

Mandag d. 5. dec. 2011

Undervisningen mandag glippede for mit vedkommende pga. fordybelse i opgaven til det pædagogiske prøveforløb.

Med udgangspunkt i dagens litteratur af Madsen, Bent (2005) ”Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund” var emnet for dagens undervisning: Levevilkår og livsformer – herunder normalitet og afvigelse.

Tirsdag d. 6. dec. 2011
Emne til dagens undervisning med LIL: Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer - om betydelige faktorer for dannelse og læring. Didaktik der understøtter den inkluderende indsats - herunder SMITTE-model

Litteratur:
Larsen, Marianne Bech (2009): Når læring i børnehaven inkluderer og ekskluderer. I Pedersen, C. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, kap. 3, side 79-104
Führ, M. (2007): Hvad er humor. I: Lyhne, J. og Knoop, H. H. (red.): Positiv psykologi – positiv pædagogik. Dansk psykologisk forlag, side 203 – 216

Vi gennemgik essensen af litteraturlæsningen til dagens undervisning.

Pædagogiske menneskesyn
Mekanisk menneskesyn; fokus på det enkelte individ, det enkelte barn skal tilpasse sig

Systemisk menneskesyn; fokus på fællesskab, hvordan kan vi ændre systemet for at tilpasse os barnet (relation), inklusionstænkning

Menneskesyn, barnet deltager og udvikler sig i;
- indefra (det kompetente barn), selvforvaltning
- udefra (barnet er en tomt kar), pædagogen er styrende
- i samspil mellem barn og pædagog

Humor
Humor er noget vi alle kender. Humor udvikles i en kreativ proces mellem mennesker. Humor er inkluderende, kan skabe glæde og har betydning for venskaber og sociale relationer. I humoren sammenligner børn sig med andre, både børn og voksne. De spejler sig; alvorlige, glæde, sproglig m.m. Børns humoren udvikler sig i trit med deres kognitive udvikling. Ny forskning viser, at humor kan gavne helbredet, give velvære og styrker det sociale samvær. Humor kan også være ekskluderede pga. ironi, der kan være ondskabsfuld.

Filmklip
Skal børnehavebørn have lov til at lege dagen lang og selv styre, hvad de har lyst til at lave? Eller skal der laves generelle læreplaner med krav om, at hvert enkelt barn kan nogle helt bestemte ting, inden barnet skal i skole? Med dette som udgangspunkt viste LIL en dokumentarfilmen; Når mor og far er på arbejde fra 2003, som er produceret før Loven om pædagogiske læreplaner i dagtilbud 0-6 år blev vedtaget.
Filmen sætter fokus på læring og selvforvaltning og besøger en børnehave i Hirtshals og i Odense, som hver på deres måde forsøger at ruste børnene til fremtiden.
Skal børn bare have lov til at lege, hvad de har lyst til og hele tiden selv bestemme, hvad de skal lave? Eller skal børnehaven udarbejde detaljerede læreplaner for, hvad børnene skal vide og kunne, inden de starter i skolen?

I Hirtshals kommune har børnehaven Blæksprutten længe arbejdet med læreplaner, der skal ruste børnene til den kommende skoletid. Her betragter pædagogerne børnene som små ”studerende”, der nysgerrigt udforsker deres omverden og så småt begynder at lære at skrive og læse.

I børnehaven Svanen i Odense arbejder de stik modsat. Her er det børnenes egen lyst, der bestemmer, hvad de skal lave hvornår, og pædagogerne holder sig i baggrunden. På den måde lærer børnene i deres eget tempo, når de har behov for at lære det, mener lederen af Svanen i Odense, Erik Andersen.
Børnehaverne i Hirtshals og Odense forsøger på hver deres måde at ruste børnene til fremtiden. Men hvad er bedst? Læring eller selvforvaltning?

Der er sket meget siden. De pædagogiske læreplaner blev vedtaget i 2004 og de bliver i daginstitutionerne arbejdet med på mange forskellige måder. Pt. arbejder jeg i en institution der prioriterer legen højt og som respekterer og værne om den. Hverdagen bygger på stor frihed for både børn og voksne til selv at vælge indhold og aktiviteter efter interesse, lyst og humør.

Ekskursion
Undervisning bød på ekskursion til Gaia Museum i Randers.  Gaia Museum er et tilbud i Randers Kommune der dagbeskæftiger 35 mennesker med særlige behov, der arbejder i Gaias café, rammeværksted, lysestageproduktion, kreative værksted og pedelgruppe. Derudover er der mulighed for uddannelse på Gaia Akademi, som er en 3-årig særligt tilrettelagt kunstuddannelse for unge med særlige behov. Vi spiste frokost i Gaias Café hvorefter vi fortsatte dagens undervisning på Campus. I grupper udarbejdede vi en antropologisk undersøgelse af besøget på Gaia.

1. Hvad så jeg? Hvad hørte jeg?
- de betegnede brugerne i huset som medarbejdere

2. Overraskelser
- der var få medarbejdere i huset
- farverne på deres produkter var glade farver

3. Fagbegreber
- teori; NUZO – Vygotsky
- afinstitutionalisering

Kritisk blik
- brugerne spejler sig i sin egen målgruppe.

Efterfølgende fremlagde vi det for hinanden på klassen.

Læringsmål: Menneskesyn, koble teori og praksis (ekskursion), inklusion.

Identitets- og dannelsesprocesser - Uge 48

Emne til dagens pædagogik undervisning med LIL er identitets- og dannelsesprocesser.

Litteratur til dagens undervisning:

Sigsgaard, Erik (2010): Fremtidens børneinstitutioner. I: Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskab i forskellighed. Akademisk forlag

Sigsgaard, Erik (2002): Skældud. Hans Reitzels Forlag, kap. 8

Dagens undervisning tog LIL udgangspunkt i Bernt Gustavsson´s filosofiske dimension på dannelse og identitet. Hvad vil det sige at være menneske? Ved at stille sig selv det spørgsmål indebærer det, at individet tør forlade sig selv og dykke ned i det ukendte og det fremmede. Gustavsson beskriver det således; ” Den tanke, at mennesker må ”forlade sig selv for at finde sig selv” er dannelsestankens dybeste indhold”[1]  Heraf Gustavsson´s dannelsesmetafor; Opbrud – rejse – hjemkomst. Det vil sige, at dannelse kan betragtes som en bevægelse, hvor mennesket tager udgangspunkt i hverdagen med det vi allerede ved og kender - og begiver sig ud i det ukendte og siden hen vender hjem til sig selv igen med nye erfaringer. Heri ligger også, at hvis vi ikke søger vores egen personlige forståelse i mødet med det fremmede og ukendte vil vi forblive fremmede for os selv og for verden. Den pædagogiske udfordring er rejsen ud i det ukendte, at gå i dialog og være åben for den information man får. Pædagogen skal turde gå ind i dialogen og sætte egne meninger og holdninger på spil. Det er at vi undre os og går ind i filosofiske samtaler. I filosofiske samtaler med børn, er den pædagogisk kontekst, at få det enkelte barn til at opdage sig selv gennem sine egne tanker. De lærer at tænke sig om og bliver klogere ikke blot på, hvad andre har tænkt og troet, men også på sig selv. Et aktuel problem i dannelsesprocessen er, om der længere er noget hjem, nogen hjemkomst. Finn Thorbjørn Hansen ser kritisk på dannelsesdebatten og mener, at dannelse er forskellig fra kompetence. Dermed kan det siges, at identitet har to sider – en indre og en ydre side. Den indre side repræsenterer ens personlige oplevelse – og den ydre repræsenterer det vi viser verden. At kunne mestre, planlægge og rationalisere.

Læringsmål;
Jeg har fået viden om identitetes og dannelsesprocesser, at man dannes gennem mødet med sine omgivelser. Dannelse foregår ikke blot i selve mødet, men i lige så høj grad bagefter.

Med udgangspunkt i LIL opgave om kritisk læsning af Erik Sigsgaard(2010): Fremtidens børneinstitutioner, I Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskaber i forskellighed, Akademisk forlag fik vi udleveret supplerende spørgsmål til teksten som vi diskuterede i studiegruppen.

LIL´s Litteraturliste:

Gustavsson, Bernt (1998): Dannelse i vor tid. Forlaget Klim

Hansen, Finn Thorbjørn (2004): Børnekultur og dannelse. I: ”Kultur for børn – børns møde med professionel kunst, Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur Nummer 47

---

[1] Gustavsson, Bernt(1998) Dannelse i vor tid, s. 43

Kritisk læsning - uge 48

Kritisk læsning af Erik Sigsgaard(2010): Fremtidens børneinstitutioner, I Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskaber i forskellighed, Akademisk forlag.

Erik Sigsgaard ser kritisk på børns liv i daginstitutioner. Hvorfor har vi børneinstitutioner? Er det fordi forældrene skal arbejde og tjene mange penge, hvis det hele skal løbe rundt? Er det godt for børn af gå i børnehave? Børnene bliver anbragt hver morgen i institutionen indtil de om eftermiddagen frigives og hentes hjem. For at tydeliggøre sin pointe skriver Erik Sigsgaard, at han anser børnene som tvangsanbragte. En påstand der kan få de fleste til at reagerer. Ser man på samfundets udvikling kan børneinstitutionerne ikke undværes, de er nødvendige. Forældrene har behov for at få passet børnene, mens de selv er på arbejde. Erik Sigsgaard tager udgangspunkt i observationer og samtaleuddrag fra forskellige børnehaver, der analyseres. Med et kritisk blik ser han på børnenes specifikke opvækstbetingelser i institutionerne bl.a. fællesskaber. At venskaber støttes og hindringer for den begrænses idet børn gennem venskaber kan skabe samhørighed med hinanden og den øvrige verden. Erik Sigsgaard skriver endvidere, at venskaber er nødvendige for at overvinde individets ensomhed. Venskaber kan betyde glæde, det er at savne og at være uvenner. Børnenes venskaber kan besværliggøres af regler, skemaer, kontrol og konsekvens pædagogik. Jeg har kendskab til børnehaver hvor børnene skal bruge meget tid på at planlægge og koordinerer deres samværsmuligheder. De skal forholde sig til besværlige regler for at lege sammen på tværs af stuerne. Sådanne forhold tilgodeser bestemt ikke børnenes frihed, selvbestemmelse og deres mulighed for at udvikle venskaber. Det er et interessant emne, der giver stof til eftertanke der gør, at jeg som pædagog skal reflekterer over mit menneskesyn og mine venskabsværdier i den pædagogiske hverdagspraksis. Jeg arbejder pt. i en institution der går ind for forskellighed, ligeværdighed og frihed. Her er åbne stuer og børnene har mulighed for at udvikle venskaber på tværs af stuerne uden at samværet først lige skal koordineres og planlægges. Jeg mener, at venskaber er med til at udvikle børns sociale kompetencer, der gør dem i stand til at føle empati, respekt og omsorg for andre. At man skal acceptere hinanden og vores forskellige evner.

Peter Plys siger om venskab; Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.

Jeg syntes det er interessant at læse tekster af Erik Sigsgaard fordi han har det med at sætte tingene på spidsen. Han er let læselig og har faglig humoristisk måde at skrive på, der giver stof til eftertanke.  

Etnicitet - uge 46

Der sættes fokus på forældregenerationen og det at være barn og vokse op i Danmark.

Litteratur:

Mikkelsen, Flemming m.fl. (2010) I Danmark er jeg født…Forlaget Frydenlund. Side 48-80, 82-91 og 418-421.

Undervisningen mandag og tirsdag er desværre aflyst pga. sygdom.  I stedet skal vi besvare portofolie spørgsmålene med udgangspunkt i litteraturen til disse to undervisningsgange.

Jeg har valgt diskussionsspørgsmålene i SBR dias som udgangspunkt til min porto folie.

I det pædagogiske arbejde med etniske minoriteter mener jeg det er vigtigt, at jeg som pædagog er i stand til at analysere og reflekterer over den konkrete borgers sociale situation, baggrund og kulturopfattelse. Jeg skal være opmærksom på, at jeg gennem mine holdninger, normer og værdier kan skabe en distance der kan hæmme samarbejdet og bidrage til yderligere stigmatisering. Udfordringen i det pædagogiske arbejde med etniske minoriteter kan bl.a. være at man flytter fokus fra barnets konkrete situation til barnets kultur. Med det mener jeg, at såfremt de professionelle opfatter og begrunder barnets adfærd som et resultat af barnets kultur kan man risikere at man overser vanskeligheder, der kræver en ekstra pædagogisk indsats. Jeg ser det pædagogiske arbejde med etniske minoriteter er fyldt med dilemmaer og udfordringer hvilket dokumentarfilmen ”Konfrontation” giver tydelige eksempler på.

I dokumentarfilmen ”Konfrontation” fra TV2 møder man seks indvandre drenge fra Gellerup parken og seks danske drenge fra Aalborg (Vejgård drenge) de skal mødes i et hus i vest Himmerland for at snakke om deres hverdagsliv. 18-årige Lasse Thomsen er voldsomt kritisk over for indvandrerne, og 19-årige Chadi Alderbas har ikke meget tilovers for danskerne. Nu skal de - sammen med deres kammerater - mødes på en weekendtur. Her skal de unge drenge lære hinanden at kende, diskuterer fordomme.

Efter et kort møde på parkeringspladsen hvor de hilser på hinanden skal drengene samles i fællesrummet for at snakke. Der kommer ingen kontakt mellem de to grupper og de sætter sig ved hvert sit bord. Der er nærmest en usynlig kløft mellem de to gruppe drenge, en splittelse som de unge selv betegner som ”os og dem”.

Pædagogerne opfordrer drengene til at placerer sig anderledes. Pædagogen griber ind, men på en vejledende måde, således de unge i første omgang bliver opmærksomme på, hvad det er, der sker i deres måde at placere sig på. På den måde får de unge mulighed for at tænke over, om de ønsker at ændre på situationen eller om de vil justere på den. Som den eneste forsøger Vissam fra Gellerup at tage kontakt og deltage i danskernes sociale samvær. Han bliver budt velkommen ved bordet men derefter ignoreres han og han er dømt ude.

Vissam bliver efterfølgende nærmest mobbet af sine kammerater fordi han gik over til ”dem”. Det viser hvor svært det kan være, når unge indvandre forsøger at skabe og deltage i de sociale fællesskaber. Vissam anses af sine kammerater at være for integreret og betragtet nærmest som stikker og landsforræder.   

Fami Kassim, er dagligleder af ”Kontaktstedet” har en anden etnisk baggrund. Han er en af initiativtagerne til weekendturen. Fami Kassim kom til Danmark da han var 7 år. Han drømte om at blive pilot men med en far går fra at være families forsørger med en højtstående stilling og til at være en passiv far der lider af krigstraumer, blev drømmen knust. Fami har været ude i det kriminelle miljø men besluttede sig for tre år siden at han ville have en uddannelse og blive til noget. Han har viljen til forandring selvom det kriminelle bagland konstant kontakter ham.

I filmen ser man bl.a. hvorledes en pædagog har svær ved at håndtere en konflikt. Pædagogen bliver kaldt ”skaldet hoved” af en af de unge indvandre drenge. Pædagog er tilsyneladende utryg ved situationen pga. den unges attitude og kalder indvandre drengen for ”sort håret”. Pædagogens handlíng udvikler sig her til en konflikt som han ikke selv er i stand til at håndterer. Den unge indvandre føler sig cikaneret der resulterer i voldsomme følelsesudtryk for at beskytte selv sig.  Pædagogen etablerer her ubevidst en samfundsmæssig brudlinje mellem ”dem” og ”os” og bidrager dermed til udelukkelse og stigmatisering.

Et andet dilemma, der melder sig, er dilemmaet mellem individ og fællesskabet. Det pædagogiske personale oplever, at der kan udvikles relationer mellem drengene, når der laves samarbejdsgrupper enten to og to eller i små grupper, men i det samme man vil skabe et fællesskab mellem grupperne opstår der hurtig en splittelse. Udfordringen i den pædagogiske hverdagspraksis er måden man griber ind og takler situationen på. Afstemmer pædagogen handlingen til den konkrete situation kan det bidrage til positive oplevelser og aktiv deltagelse i fællesskabet.

Inklusion i et deltagerperspektiv - uge 45

Inklusion i et deltagerperspektiv og pædagogiske dilemmaer i arbejdet med individ/individualitet og fællesskab var emner for dagens undervisning med LIL.

Dagens litteratur;

Forskning Børn og Unge, nr. 10 /2011, tema om forebyggelse, læs side 4-19 (BUPL's hjemmeside)

Pedersen, C. (2009): Den pædagogiske sag - et socialt inkluderende perspektiv. I Pedersen, C. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, side 105-123

I summegrupper diskuterede vi følgende spørgsmål:

1. Hvad er inklusion?

Inklusion er; at være deltagende i fællesskabet, at det man har at byde på bliver set og hørt, positive oplevelser, at alle har ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår. Inklusion er at undgå eksklusion.

2. Hvordan inklusion?

Ved at pædagogen tager ansvar og skaber deltagelsesmuligheder i fællesskabet for det enkelte individ uden det får betydning for fællesskabet.

Med de refleksioner i baghoved uddybede LIL Social inklusion med udgangspunkt i dagens litteratur, Petersen 2009.

Med afsæt i Social inklusion; alle har ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår afsæt, tydeliggør LIL det på følgende måde:

Hvordan inklusion og med hvad?

- iværksætte inddragende aktiviteter med mange roller at spille og mange muligheder for at afprøve sig selv i nye situationer
- sammensætte grupper så alle får positive oplevelser
- sikre at ikke samme børn tildeles perifere roller eller udsættes for bevidst eksklusion
- aktiviteter hvor ”svage børn” ikke bliver ”ofre”

Integration – Inklusion

- integration; udviklingsopgaven/ansvaret ligger hos individet
- inklusion; udviklingsopgaven/ansvaret ligger i det sociale miljø, hos pædagogen og hos det enkelte barn

Social inklusion er noget andet end rummelig

- kan være ”rummet” uden at være deltager
- kan være tilstede uden at være aktiv deltager og opnå værdsættelse – er på ”tålt ophold”
- udfordres ikke på udviklingspotentiale pkt. manglende deltagelsesmuligheder

Politisk diskurs; at skabe et verdenssamfund hvor alle borgere har lige adgang til deltagelse i demokratiske processer, ressourcer og fællesskaber.

Faglig diskurs; at skabe udviklings- og læringsmiljøer som inkluderer alle børn

En proces der skal minimere og eliminere eksklusionsmekanismer i børn/unges liv;

- social inklusion er et begreb der skal fungere som et kritisk analyseredskab mod struktuelle forhold, der udgør en barriere for børns deltagelse
- analyse af pædagogiske problemstillinger; problemet søger i fællesskabet (systemet) – ikke i individet
- fokus på dannelse af fællesskaber der yder individet beskyttelse – frem for at beskytte individet mod fællesskabet
- fællesskaber er differentierede, forskellige i størrelse og fleksible (skabes efter behov)

Social inklusion er mere en anerkendelse; Anerkendelse = fokus på individets livsudfoldelse, trivsel, selvstændighed, udvikling, læring. Kritik pga. ensidigt fokus på individualisering og pædagog/barn relation.

Inklusionens dilemmaer

Dilemmaer mellem individualitet og fællesskaber rejser sig på et utal af forskellige måder i den pædagogiske hverdag. Det stiller krav til pædagogens dømmekraft, håndteringen og deltagelse hvor pædagogen konstant må overveje hensyn til såvel individualitet som fællesskab. Pædagogens dilemma mellem hensyn til deltagelse på enkelte individuelle præmisser og deltagelse på fællesskabets præmisser har baggrund i en samfundsmæssig brudlinje mellem individualitet og socialitet[1], som følgende model viser:

 For at tydeliggøre tankegangen i modellen arbejdede vi i studiegrupper med en lille "walk and talk" øvelse. Vi skulle fremkomme med tre forskellige værdi ord på; hvad er godt? og indsætte dem i analysemodellen. Et af vores værdiord var selvstændighed, bliver for meget af det gode opstår en bekymring; egoisme. Bag denne bekymring gemmer en positiv modsat, social deltagende – dette er en skyggeværdi. Bliver skyggeværdien for meget af det gode opstår en ny bekymring; individet kan have svært ved at tilgodese egne behov. Bag denne bekymring gemmer en positiv modsat – selvstændighed. Hermed opstår et dilemma mellem to positive værdier på baggrund af den samfundsmæssige brudlinje. Læringsmål; inklusion/eksklusion, etik og fællesskaber, individets levevilkår og identitet.

Vi fik genopfrisket de pædagogiske tænkere/teoretikere der arbejder med inklusion/anerkendelse i forskellige perspektiver. Se LIL dias til dagens undervisning, der beskriver; Alex Honnet, tysk filosof, Schibbye, norsk psykolog og forsker, Berit Bae, norsk forsker, Bente Jensen, ph.d., Charlotte Paludan, ph.d. og Bjørk Kjær, ph.d. - teorier.

---

[1] Pedersen, 2009. s. 115

Livskvalitet - Uge 44

Indholdet i dagens undervisning (SBR); Livskvalitetsbegrebet indkredses samt hvordan der kan arbejdes med livskvalitet isamspil med læring og udvikling i den pædagogiske praksis.

Litteratur til undervisningen:
Holm, Per m.fl.(1994) ”Livskvalitet og professionel støtte” I: Holm, Per m.fl.(1994) ”Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik” Forlaget Systime. Læs. S. 10-57
 
Clausen, Sigrid Brogaard og Clausen, Peter (2010) ”Pædagogik og livskvalitet.” Hans Reitzels Forlag. Læs s. 17-24

Henriksen, Bjarne Lenau(2007) ”Livskvalitet – en udfordring” GADS Forlag. 2. udgave. Læs side 19-31

Den bredeste og mest rummelige forklaring på begrebet LIVSKVALITET er formuleret af den svenske psykolog Madis Kajandi. Madis definition af livskvalitet indeholder tre hovedområder, se model.

Elementerne; de interpersonelle relationer (den mellemmenneskelige) og de indre psykologiske forhold, har Madis Kajandi fået sin inspiration fra den nordske psykolog og samfundsforsker Siri Næss. Siri Næss mener, at livskvalitet er lig med et godt liv. Siri Næss arbejder med fire hovedområder; 1. er aktiv, 2. har samhørighed, 3. har selvfølelse og 4. har en grundstemning af glæde. Hun arbejder med de subjektive forhold som ikke kan måles, vejes og beskrives objektivt. Siri Næss fire hovedpunkter er et mere snævert livskvalitetsbegreb end Madis Kajandis definition af livskvalitetsbegrebet. Siri Næss forholder sig primært til menneskets subjektive oplevelser af deres liv, de bløde værdier. Siri Næss bekymrer sig ikke om de ydre livsvilkår som fx bolig, arbejde og økonomi. Det er de bløde sider ved livet, som der er afgørende for Siri Næss definition af livskvalitet.

Clausen og Clausen lægge vægt på, hvordan nydelse og lykke kan være betydningsfulde faktorer for livskvaliteten. Hvad er lykke? Hvad gør os lykkelige? Følelsen af lykke kan forstås som en dybere og stærkere følelse end bare være glad og tilfreds. Lykke hænger sammen med vores tanker og handlinger – den måde vi opfatter og lever vores liv på. Vi diskuterede begrebet lykke på klassen og den generelle opfattelse af definitionen lykke er en individuel følelse samt de fleste mennesker godt ved om de er lykkelige eller ej. En anden vigtig faktor som Clausen og Clausen mener, har stor betydning for oplevelsen af nydelse og lykke er når mennesker befinder sig i en tilstand flow. En fænomenologisk tilgang med menneskets subjektive følelser og hvor kroppen mærker verden.  Csikszentmihalyi definerer flow som positive situationer, hvor mennesket er så engageret, at tidsfornemmelsen forsvinder og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet. (ibid s. 35). Læringsmål: Livskvalitet, etik og fællesskab.

Sidst i undervisninger fik vi til opgave i studiegrupperne at arbejde med spørgsmålet; Hvordan kan I inddrage livskvalitet i det pædagogiske arbejde? Vi skal fremlægge vores produkt i næste undervisning. Såfremt vi ikke er færdige fremlægger man det man har. Læringsmål: Udvikle, analysere og belysning af pædagogiske begreber mellem teori og praksis.

Fra teori til praksis
Clausen og Clausen begreb livskvalitetspædagogik, bruges til at beskriver det pædagogiske arbejde, hvor der skabes et positivt samspil mellem nydelse, motivation, lykke, udvikling og læring – for både børn, unge og pædagoger.
Jeg har mange oplevelser fra min pædagogiske praksis som dagplejer, hvordan børn har oplevet flow og nydelse i leg. Jeg husker især legesituationer med vand som det helt store hit. Når jeg begyndte at vikle vandslangen ud gik der ikke lang tid før det første barn stod klar med en spand eller en lille vandkande og ventede utålmodig på at jeg åbnede for vandet. Med denne lille handling har jeg vækket børnenes opmærksomhed og igangsat en aktivitet, hvor de får lyst til at deltage. Jeg kan i begyndelsen inspirere børnene ved at deltage i legen og lige så stille trække mig ud af legen for at iagttage børnenes leg. Jeg synes det er fascinerende at iagttage hvorledes børnene er total opslugt af legen. De er så engageret, koncentreret og fordybet i aktiviteten, at de oplever flow. Flow-tilstanden er en positiv tilstand hvor der opstår selvforglemmelse og tidsfornemmelsen forsvinder. Forløbet kan ses som en læringsproces hvor der både skabes mulighed for læring, udvikling og trivsel og at børn udvikler fantasi, kreativitet og sociale kompetencer. Læringsmål: planlægge, udføre, dokumentere og evaluere et pædagogisk forløb.

Kultur/kulturmøde - Uge 44

Indholdet i dagens undervisning (LIL) var introduktion til pædagogikforløbet og kultur, kulturmøder samt udvikling og forandring af pædagogisk praksis.

Litteratur:

Mørch, Susanne Idun (2007): Individ, institution og samfund. Academica, kap. 9, side 167-174

Rasmussen, Kim (2010): At bryde med vanetænkning og rutinehandlinger. I: Ritchie, Tom (red.)(3.udg.): Relationer i teori og praksis. Billesø & Baltzer

Med udgangspunkt i dagens tekst af Susanne Idum Mørch blev begreberne kultur og kulturmøder diskuteret. Fagets læringsmål - om kulturmødet i forhold til kulturforståelse - indgår her.

I studiegrupper interviewede vi efterfølgende hinanden ud fra et spørgeskema. Dilemmaet/ problemet er tænkevækkende når instutionens værdiord og virksomhedsplan, kun er ord på et stykke papir. Et dilemma/problem der giver anledning til mange spørgsmål. Hvad skyldes det og hvilken indflydelse kan det have på børns idensitetsdannelse,læring, udvikling, trivsel? Hvordan kan der udvikles en praksis, der lever op til dagtilbudets virksomhedsplan?  

Intro Pædagogik - Uge 44

Det pædagogiske forløb indeholder en blogopgave og en skriftlig opgave.
Blog-opgaven er mine reflektioner over dagens undervisning. Her skal jeg skrive om indholdet i undervisninger opfylder læringsmålene over det pædagogiske forløb.
Den skriftlige opgave foregår i studiegrupper. I gruppen udarbejdes et skriftligt produkt udgangspunkt med en problemformulering over et pædagogisk emne - et prøveforløb til den kommende pædagogik eksamen.

HJÆLP.....Aflevering af synopsis?

Jeg kan se på vores rammeplan fra Mette Lund at afleveringsdatoen af synopsis er senest fredag d. 14.10 - kl. 15.00.
ER DET STADIG GÆLDENDE?

Emne til SKB-eksamen

Tirsdag d. 4. Okt. 2011 kl. 15.30 skulle vi meritter trække emne til vores SKB-eksamen. Mit emne er; Det pædagogiske arbejde med at anvende og udvikle bevægelses- og sundhedspædagogiske aktiviteter. Super emne. Målgruppen, ckf´erne, lærings og litteratur er på plads. Så mangler jeg kun det sidste....og
Godt begyndt er halv fuldendt, siger et gammel ordsprog.

God arbejdslyst til alle - pøj pøj.

SKB blogopgaven

Jeg har i mit prøveforløb i SKB arbejdet med børn i dagtilbud 3 – 6 årige. I den forbindelse henvistes til et forskningsprojekt der viser, at uanset om børn går i almindelig børnehave eller i idrætsbørnehaver, bevæger de sig for lidt. Når børn i børnehaverne bevæger sig for lidt har de større risiko for at blive overvægtige. Med overvægten kan følge en række gener og problemer både af fysisk, psykiske og social karakter. Den seneste forskning viser bl.a., at børn har brug for helt op mod halvanden times motion om dagen for at minimere risikoen for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes. Det har bl.a. medvirket til, at WHO for nyligt har ændret de officielle anbefalinger fra samlet at være 60 minutter om dagen, til - at de 60 minutter om dagen skal være udover almindelig daglig aktivitet[1]. Undersøgelsen forholder sig til normale børns fysisk aktivitetsniveau og sundhedstilstand. I min daglige praksis arbejder jeg med børn med nedsat betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk udviklingsniveau. Børn med funktionsnedsættelse bliver påvirket af, at de ikke kan bruge deres krop, måske ikke kan se og/eller høre deres omverden som normale børn. Når undersøgelsen viser, at normale børn har risiko for at udvikle livsstilsrelaterende sygdomme, bekymrer det mig, at børn med funktionsnedsættelse måske endda er i en særlig risikogruppe for, at rammes af livsstilssygdomme, som følge af manglende motion.

I en sundhedspædagogisk kontekst er jeg optaget af, hvordan jeg som pædagog kan styrke og fremme denne særlige gruppe børns fysiske aktivitetsniveau. Målet i min pædagogiske praksis må derfor være både at skabe rammer for og dermed bidrage til bl.a. trivsel, livsglæde og livskvalitet gennem bevægelsesaktiviteter og samtidig være opmærksom på barnets udviklingsniveau og forudsætninger. Vygotsky teori ”nærmeste udviklingszone”. Min praksis er en specialbørnehave, et dagtilbud under Lov om socialservice Kap. 7, § 32 Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige dagtilbud, jf. stk. 3, i særlige klubtilbud, jf. § 36, eller i forbindelse med andre tilbud efter denne lov eller efter dagtilbudsloven[2] samt jf. Dagtilbudsloven Kap. 2, § 8, stk. 4 Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvilke relevante pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov[3] samt jf. Sundhedsloven Kap. 36, § 120, stk. 2 Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov[4].

I det forebyggende sundhedsarbejde tager jeg udgangspunkt i den tertiære forebyggelse samt både det åndsvidenskabelig og det naturvidenskabelige perspektiv. Fokus er her på det enkelte individ. I den sundhedspædagogiske kontekst handler det primært om, at jeg som pædagog med min viden og kompetencer kan skabe rammer, der begrænser følgevirkninger og konsekvenser af deres varige nedsatte fysiske og psykiske funktionsniveau. Her inddrages det tværfaglige samarbejde, hvor pædagogen i samarbejde med fysioterapeuten kan iværksætte en sammenhængende og målrettet indsats. I det sundhedsfremmende arbejde tager jeg udgangspunkt i WHO´s sundhedsbegreb. Sundhed kan fremmes ved at styrke menneskets overskud både fysisk, psykisk og socialt og styrke ens trivsel, glæde og livskvalitet. Med teoretisk afsæt i Trivsel af Bente Jensen, Livskvalitet af Peter Larsen, Sundhedsbegrebet af Bjarne Bruun Jensen og Bevægelseslegen fem dimensioner af Helle Rønholt og Birger Peitersen samt Sanseintegration af Jean Ayres.

Børn med funktionsnedsættelse kan have svært ved at opnå et højt aktivitetsniveau og dermed få pulsen op, hvilket kan true deres sundhedstilstand. De er hæmmet af, at de ikke frit kan bruge deres krop og tyngdekraften påvirkning er endvidere en medvirkende faktor. Jeg har bevidst valgt bevægelsesaktivitet i varmtvandsbassin med boblebad for denne målgruppe. Det er anderledes at være i vand end at være på land.  Formålet er, at udnytte opdriften i vandet og dermed give alle, uanset handicap, en rumlig bevægelsesfrihed. I det varme vandet bliver barnet muskler mere fleksible, de ømme muskler bliver løsnet op og barnet lan opleve sin krop på en ny måde. Bevægelser er anderledes og det er en anden måde at holde og genvinder balancen på. Gennem bevægelseshandlinger kan barnet lære sin krop at kende, og det kan mærke og sanse sin krop. Barnet kan blive mere bevidst om sine egne grænser og opnå en psykisk kropsbevidsthed, der kan bidrage til identitetsdannelsen og den personlige udvikling. Det fænomenologiske perspektiv siger, at kroppen er broen til verden[5]. Kroppen danner udgangspunkt for vores personlige og sociale oplevelser og erfaringer. Vi er vores krop og alle vores erfaringer bliver lagret i kroppen som tavs viden. Det er ingen selvfølge, at bare fordi kroppen bevæges, giver det kropslighed. Børn med funktionsnedsættelse har ikke altid samme forudsætninger til at tilegne sig en god kropsbevidsthed. Det varmtvandsbassin institutionen benytter har en vandtemperatur på 35 grader og en dybde på 1,35 m. Mine forventninger er, at børnene synes det er sjovt at tumle, plaske og lege i vandet. At glæden og lysten til vandleg motiverer barnet til et højt fysisk aktivitet og får pulsen op. Endvidere forventer jeg, at boblebadet kan stimulerer taktilsansen, hvilket har betydning for såvel det fysiske som det psykiske velvære. I arbejdet med barnets personlige udvikling, forventer jeg positive erfaringer via bevægelsesglæde således barnet bl.a. kan opleve mestring, lyst, flow[6] og selvværd, hvilket kan smitte af på humøret, trivsel og livsglæden. På længere sigt kan det øge barnets kropslighed, sundhedstilstanden og livskvalitet.

At bruge vand til bevægelsesaktiviteter stiller krav til min egen bevægelsesglæde og kropslighed. Jeg skal deltage aktivt i vandet og sætter mig selv i spil, både ved at opmuntre og motiverer barnet til bevægelse og ved at støtte barnet i at få kontrol af kroppen i vandet.  Jeg vil benytte mig af den induktive metode, således det enkelte barn får mulighed for at udvikle sig i sit eget tempo med udgangspunkt i barnets udviklingsniveau og forudsætninger. Bevægelseslegen i vand kan betragtes som et middel, som rettes sig mod mål der ligger uden for aktiviteten. Målet i denne kontekst er, at give børn med funktionsnedsættelse bevægelsesfrihed til at dyrke motion og få pulsen op. I den sundhedspædagogiske praksis ønsker jeg at fremme den enkeltes kropslighed, aktivitetsglæde og sundhed. Og fokuserer på at motion, læring og udvikling kan være sjovt.

I flg. Syddansk universitet ”findes der ikke i Danmark i dag en central enhed for forskning i børns og unges sundhed, med særlig vægt på betydningen af livsstil, med speciel fokus på fysisk aktivitet og kost, der kan genere og formidle viden inden for området. En sådan centreret forskningsindsats vil kunne få stor betydning for en forståelse af udviklingen og for indsatser, der kan ændre de negative tendenser. Behovet for denne forskning understreges af regeringens øgede fokus på sund kost og motion i løbet af den kommende regeringsperiode, herunder udmøntningen i udvikling af en handlingsplan mod fedme hos børn”[7]. Det kan godt undre mig, når der de sidste årtier er konstateret en stigning af visse livsstilssygdomme hos især børnegruppen i den danske befolkning. I en kampagne om forebyggende af sygdomme hos børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle børn og unge bevæger sig mindst 60 min. hverdag. Hvad hjælper sådanne kampagner, når udviklingen i samfundet ikke har ændret sig? I den sundhedspædagogiske kontekst kan pædagogen gå forrest ved bl.a. at starte dagen med morgengymnastik.

---

[1] http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/iob_idraet_og_biomekanik/nyt_iob/pressemeddelelserich

[2] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136390#K7

[3] https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=137202#K2

[4] https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=130455#K36

[5] Maurice merleau-Ponty

[6] Mihaly Csikszentmihalyi, flowteori

[7] www.sdu.dk

Litteraturliste
Jakobsen, Caroline (2006). Sundhed i pædagogisk praksis
Kissow, Anne-Mette og Pallesen, Hanne (2008). Mennesket i bevægelse
Brus, Anne m fl. (2007). Sundhed, krop og bevægelse.

Refleksion af eksamen i DKK

DKK eksamen er veloverstået.

Atmosfæren i lokalet virkede afslappet og hyggelig. Jeg følte mig godt tilpas (trods feber og snue) og både ekseminator og censor var nærværende og lyttede interesseret. 

Min emneformulering til min DKK-opgave er: Hvordan kan jeg som pædagog arbejde med filmmediet i dagtilbud 3 - 6 år?

Som jeg skriver i min indledning: Med et enkelt tryk på en knap har børn i dag mulighed for at se film døgnet rundt. Filmmedier fylder meget i børns hverdag. De kan se film til morgenmaden. Efter en lang i børnehaven med meget larm og mange børn, kan fjernsynet bruges som en måde at få lidt ro på. Her sidder børn passivt foran skærmen og lader sig underholde. Måske derfor har flere børnehaver valgt, at børnehavne skal være et mediefrit område. Vi fokuserer måske for meget på de negative påvirkninger, istedet for, at fokuserer på de æstetiske læreprocesser filmmediet indeholder. Er det mere legalt at sidde stille og læse i en bog end at sidde foran fjernsynet med en film.....Det handler måske om, at pædagogen skal tænke i nye baner. Derfor mener jeg, at pædagogen kan lade sig inspirere af filmmediet og se muligheder istedet for at lade sig begrænse.

Jeg nyder selv at se en god film. Sidde under et tæppe, sunket tilbage i sofaen og lade sig forsvinde ind i et filmunivers, der skaber glæde, grin, gys, længsel og alle andre aspekter af det menneskelige følelsesliv.

Børn ser mest film, når de er hjemme og de sidder ofte helt alene uden andre børn eller voksne til at hjælpe med med at forklare det uklare. Ifølge Styrelsen for biblioteker og medier, viser en undersøgelse fra Mediebureauet Mindshare fra 2010, at de 3 - 11 årige i gennemsnit ser tv knap 2 timer om dagen. Det viser at de 3 - 11 årige tv-forbrug er teget med 40% siden 2004. Ser man på den udvikling kan jeg kan godt forstå deres argument for at være mediefrit område. (Det var så her jeg talte i febervildelse til eksaminasionen. Jeg blev i tvivl - at filmmediet skulle have et mål og ikke kun bruges som middel).  Jeg mener det kan vendes rundt og ses som et argument for at arbejde med mediepædagogik i institutionen. Netop fordi at børn møder film og medier overalt i deres hverdag, er det vigtigt, at børn lærer at vælge til og fra. At de udvikler en forståelse for, hvordan filmmediet er opbygget. Børn påvirkes af filmmediet hvilket man kan aflæse ved at iagttage deres leg, men ved at gå i dialog om film, kan fokus flyttes til hvordan de bliver påvirket. I den pædagogiske kontekst kan pædagogen medvirke til udviklingen af børns mediekompetencer og kvalificere børns evne til at forstå og afkode de forskellige virkemidler, som anvendes i medieformerne; sprog, billed og lyd. 

Filmmediet kan være et godt supplement til de pædagogiske aktiviteter i dagtilbud 3 - 6 år. Jeg mener, det er ligeså legalt at se en film sammen med børn i børnehaven som det er at læse en bog, når udgangspunktet er, at børn skal have en æstetisk oplevelse. Det handler om, at jeg som pædagog nøje overvejer hvad jeg vil med filmmediet og kan argumentere for mit valg med udgangspunkt i min pædagogfaglighed.

Skriftlig formidling - DKK

Skriftlig formidling er et af punkterne til dagens undervisning. Jeg er glad for MBER repetation af det retoriske pentagram. I forbindelse med min DKK-opgave mangler jeg viden og erfaring om brugen af mediepædagogik og brug af filmmediet i en pædagogisk kontekst. Jeg har observationer hvor pædagoger bruger filmmediet, typisk når det er regnvejr eller når der er mangel på personale. Jeg har kontakt med en børnehave hvor de bevidst har fravalgt brugen af filmmediet i den pædagogiske praksis. Jeg mangler en børnehave hvor de bruger filmmediet i deres pædagogiske hverdags praksis. I min søgning på nettet om mediepædagogik og filmpilotuddannelsen dukkede en institution op, hvor enkelte medarbejder/pædagoger har været på filmpilotuddannelsen. Jeg prøver lykken og håber det lykkes. Med udgangspunkt i det retoriske pentagram fem elementer; afsender, emne, situation, modtager og sprog, har jeg formuleret en skriftlig henvendelse.
Jeg har tilsendt dem følgende korrespondance: 

Hej

Jeg henvender mig da jeg er blevet opmærksom på (via google), at Jeres institution havde pædagoger med på filmpilotuddannelsen i 2008.

Jeg er merit-pædagogstuderende på VIA i Randers og er pt. i gang med at skrive min eksamensopgave i faget DKK. Min opgave har emnet Mediepædagogik i dagtilbud 3 - 6 år. I er velkomne til at besøge min blog; http://09mr-112313.blogspot.com/

Min forespørgsel er om I ville være behjælpelig med, at besvare fem spørgsmål ang. brug af filmmediet i institutionen. Formålet med dette spørgeskema er, at indsamle viden om institutionernes brug og erfaring med, at anvende filmmediet i en pædagogisk kontekst. Jeres besvarelser vil forblive anonyme og efterfølgende vil alle data vil blive behandlet fortroligt.

Jeg er opmærksom det bliver en kort besvarelsesfrist (senest d. 24 august 2011) men jeg mener jeres viden og erfaring med brug af filmmediet i en pædagogiske kontekst kan være en stor hjælp til min opgave. Håber I vil skimte spørgsmålene igennem og give mig en tilbagemelding. TAK :0)

Jeg håber virkelig ovennævnte henvendelse giver respons, da det kan have stor betydning i forhold til min eksamensopgave.

DKK - Uge 33

Fortælling
Med udgangspunkt i litteraturlæsningen i bogen Dansk, kultur og kommunikation af Sørensen (2009) er en fortælling en afsluttet enhed. En fortælling er:
- en måde at ordne og skabe sammenhæng på
- en måde at forklare på
der med en måde at skabe mening på.

Der er fortællinger overalt:
- reklamer
- musik/tekster
- eventyr/bøger
- livshistorier

Fortællinger gør noget ved os:
- giver os en følelse - glæde, sorg
- mening og betydning
- nærvær
- sammenhold/fællesskab

Vi gør noget med fortællinger:
- bekendelseslitteratur (jeg har oplevet)
- fiktive, er hverken sande eller falske (fantasi)
- fakta, er enten sand eller falsk  (virkelighed)

Fortællingen består af en begyndelse, en midte og en afslutning.

Børn møder fortællinger gennem deres hverdagsliv i form af højtlæsning, film og tv hvor de fiktive og virkelige fortællinger mødes i et nuanceret samfundsbilled.

Rim og remser
Kultur for børn  - kulturkanon - pædagogen går foran
Kultur med børn - pædagogen laver noget med barnet fx. værksted - pædagogen ved siden af
Kultur af børn - legekultur fx. børns indbyrdes sprog - pædagogen bagved, som pædagogen være opmærksom på hvad børnene er optaget af.
- ovennænte Kultur for børn, med børn og af børn er Flemming Mouritsens begrebsdifferentiation.

Hvorfor rim og remser;
Rim og remser kan give kommunikative kompetencer, brug af gentagelser og tur-tagning i form af svar og gensvar mellem barn/voksen eller barn/barn udvikler personlige og sociale kompetencer, fx. okker, gokker får krop og bevægelse med og det hele sker i forskellige udtryksformer og sammenhæng. Denne form for mundtlig legekultur omfatter om ovennævnt fem læreplanstemaer.

I rim og remser er det betoningen, sprogrytmen og fonemer, der er meningsdannende. En meningsfuld aktivitet, som kan inspirere børnene til selv leger videre med sproget.


Litteratur:
Sørensen, Mogens (2009), Dansk, kultur og kommunikation - et pædagogisk perspektiv

Feltarbejde DKK

Min DKK-eksamensopgave er om emnet: Mediepædagogik i dagtilbud 3 - 6 år.

Filmpilot - førskolebørns møde med filmen brugte MBER til undervisning i DKK (se indlæg DKK - mediepædagogik - d. 7 juni 2011). Dette har ændret mit syn på filmmedie i dagtilbud og inspireret mig til et lille feltstudie med spørgsmål til en institution, som jeg ved bevidst har fravalgt, at anvende filmmediet i deres pædagogiske praksis. Spørgeskemaet indeholder fem spørgsmål og jeg ser frem til at modtage deres besvarelser. Besvarelserne forbliver anonyme, men mine spørgsmål lyder som følgende:

Hvad er din professionelle holdning og (for)forståelse af film som pædagogisk redskab og som en del af en pædagogiske hverdag?

Hvordan anvendes film (og andre medier) konkret i den pædagogiske hverdags praksis?

Hvordan oplever du i din daglige praksis at film og tv har en vigtig rolle i børns liv og hvordan påvirker det dem?

Hvordan er filmmediet og filmoplevelser tænkt ind i jeres pædagogiske læreplaner?

Oplever du forældrenes holdning som en barriere for at arbejde med filmmediet eller vise film i institutionen?

Mine observationer fra andre institutioner er at der vises film i institutionen. Spørger jeg ind til formålet, oplever jeg at de ikke har et pædagogiske formål med at vise filmen, men at dette er noget der typisk sker i forbindelse med regnvejr eller når der er mangel på personale. Det har en karakter af underholdning og hyggestund.

Inspirationsbog: Filmpilot - førskolebørns møde med filmen, kan læses i pdf-format på; http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Filmpilot.aspx

Filosofiske samtaler i børnehaven

Filosofi med børn.

Den filosofiske samtale med børn tager ikke udgangspunkt i barnets personlige problemer. Den indeholder heller ikke løsninger og færdige svar. Udgangspunktet for filosofi er, at vi undrer os. Ingen undring – ingen filosofi.

Hvad er filosofi? I leksicon.org står; ”Filosofi er som ord en sammentrækning af filia og sofia, græsk for hhv. kærlighed og visdom; det oversættes derfor ofte til; kærlighed til visdom”.

I filosofiske samtaler med børn, er den pædagogisk kontekst, at få det enkelte barn til at opdage sig selv gennem sine egne tanker. De lærer at tænke sig om og bliver klogere ikke blot på, hvad andre har tænkt og troet, men også på sig selv. I filosofiske samtaler med børn er den største udfordring, at de professionelle skal tilsidesætte sine egne viden, tanker og fordomme. Matthew Lipman kalder den filosofiske samtale for ”det undersøgende fællesskab", hvor børnene i fællesskab undrer sig over fænomener i verden og taler sammen om dem. Det er meningen at børnene skal blive bedre til at argumentere for deres synspunkter og til at lytte til andre synspunkter og tage stilling til dem. I optakt til en filosofisk samtale med børn, bør de professionelle gennemtænke hvilket emne, der skal være omdrejningspunktet. Ligeledes er der enkelte tommelfingerregler til den filosofiske samtale, der danner grundlaget for en dybtgående samtale med børnene. De filosofiske færdigheder som at; undrer sig (fantasi), lytte, sætte ord på følelser og tanker, stille spørgsmål, respektere hinanden (tolerance), sætte sig i den andens sted (empati), argumentere logisk (spørge og svare på ”hvorfor?”) og holde en tråd. Disse punkter kan hævdes at være en forudsætning for, at samtalen faktisk har karakter af en filosofisk og ikke blot en almindelig samtale.

Et spørgsmål i en filosofisk samtale med børn kan bl.a. være: 'Er du den samme nu, som da du var tre år gammel?'. I dette spørgsmål lægges op til en diskussion om forbindelsen mellem identitet og alder. I forbindelse med spørgsmål om børns personalitet så vi dokumentarfilmen: "DU og JEG" fra 1994 med fire ti årige børn, der filosoferede over spørgsmål som; ”At være et jeg” eller ”Hvad vil det sige at være et jeg?”

DU og JEG – fire børn og filosofi.
Forord til filmen af Instruktør Lennart Pasborg ; "Alle mennesker har noget, ingen andre har. Alle er vi noget for os selv, og alle er vi en del af en større helhed. Men hvad er et "jeg"? Og hvad er et "du"? Hvordan forholder vi os til hinanden og til vore omgivelser? Hvad er ansvar? Og hvad er samvittighed egentlig? Kan sindet forurenes? Hvad er meningen med det gode og det onde? Med livet og døden? Kilden til alle store filosofiske spørgsmål udspringer i barndommens landskab med den første undren, og vi kan snakke med børn om alt, hvis vi vælger ord og stemmeleje med omtanke. Og vi skal gøre det. Når vi taler med børnene om filosofiske emner, hjælper vi dem til bedre at magte livets udfordringer".

Det overraskede mig hvordan børnene var i stand til at udtrykke sig og begrunde sine inderste tanker. En dreng begyndte at redegøre for sit synspunkt, men pludselig - midt i sætningen standsede han – nye tanker var dukket op og han ændrede sit synspunkt.

HVEM ER DU? Dette spørgsmål vi fik nogle få minutter til at beskrive skriftligt. Efterfølgende fik vi uddelt et stykke papir med 55 ord om livsværdier. Livsværdierne er af største betydning, når holdninger dannes, og er derfor også direkte afgørende vores adfærd. Jeg satte ring om de livsværdier, som passede bedst på mig og placerede dem efterfølgende i en ”lagkage” der var delt i fire farvede felter (segmenter).  

Resultatet for mit vedkommende blev: 10 rosa, 4 lilla, 2 grønne og 1 blå.  Rosa defineres som;

Traditionel og idealistisk:

Tradition, Familie og Det nære miljø

Det rosa segment kan betegnes med værdier som gruppe-orienteret, traditionel værdiorientering med vægt på at realisere traditionelle, sociale mål som familie, venner, lokalsamfund (lokal solidaritet). Det karakteristiske for de traditionelle værdiorienteringer er, at de ikke er refleksive. Det vil sige, at de hviler på begrundelser, der ikke uden videre kan problematiseres. Dette er årsagen til, at krav om eller pres for forandringer i de traditionelle livsformer (rosa og violet segment) som regel bliver mødt med modstand og ikke med tilpasning. Nærmere beskrivelse af de øvrige segmenter kan læses på nedenstående link:

http://dk.nielsen.com/products/downloads/Markedsinformationer/MarketMonitor/DK/MinervaSnapMonitorDK.pdf

Litteraturliste:
Olsholt, Øyvind, Lahaise, Maaike og Schjelderup, Ariane (2008)  Filosofiske samtaler i barnehagen. Å ta barns tenkning på alvor. Kommuneforlaget.
http://www.buf.no/les/boker/index.php?page=fsib-innhold
http://www.dfi.dk/faktaomfilm/nationalfilmografien/nffilm.aspx?id=10462

Mediepædagogik

Lommefilmsprojektet blev afsluttet med fremvisning af 4 vidt forskellige lommefilm over emnet "professionalitet". Derefter blev vi præsenteret for en masse idéer til, hvordan man kan arbejde med film i daginstitutioner.

Brug af (tegne)film i dagtilbud blev jeg som forældre bekendt med hos vores børns dagplejer. Hun brugte de små tegnefilm som et supplement til højtlæsningen og vores børn nyd disse hyggestunder. Senere i børnehaven (2002) var den pædagogiske holdningen, at børn brugte meget af deres tid hjemme på fjernsyn og computerspil. Børnene skulle være aktive i børnehaven og ikke spilde tiden på film hvilket forældrebestyrelsen (jeg bl.a) støttede personalet i. Efter undervisningen i dag må jeg erkende, at man sagtens kan tænke film, medier og pædagogiske læreplaner ind i en pædagogisk kontekst.

I "Filmpilot - førskolebørns møde med film" medfølger en dvd med tre små film til de 3-6 årige børn.

"Filmpilot" er en efteruddannelsesmulighed til pædagoger, børnekulturformidlere og børnebibliotekarer. Målet med efteruddannelsen er at kvalificere pædagoger og andre til at se film i børnehøjde. At arbejde pædagogisk og gå i dialog med børn om film- og medieoplevelser. At finde pædagogiske muligheder i arbejdet med film og medier sammen med børn.

En inspirende dag - ærgeligt jeg ikke pt. har mulighed for at udføre det i praksis.

Fremlæggelse af pædagogiske tænkere, PÆD - uge 22

Tid til fordybelse manglede jeg til vores opgave; en pædagogisk tænker.

Trods det - var det en lærerig dag. Paulo Freire, Alexander Sutherland Neill og Michel Foucault var pædagogiske tænkere de andre grupper havde valgt at arbejde med.

Vores formidlingsform af Maria Montessori (1870 - 1852) var en mundtlig fremlæggelse med power point samt et filmklip fra en Montessori Børnehave. I billedform sammenlignede vi Montessori undervisningsmateriel fra ca. 1920 med Montessori legetøj som det bliver produceret i dag.

DKK - uge 22

Lommefilm og æstetiske læreprocesser i psykologisk kontekst var emnet til dagens program i DKK.

MBER, tog udgangspunkt i Donald W. Winnicott´s teori det potentielle rum, hvor vi skulle arbejde med en æstetisk læreproces.

I følge Winnicott skabes det potentielle rum i form af et overgangsobjekt, fx. en bamse, i samspil med det spæde barn og omsorgspersonerne, idet objektet tillægges en særlig egenskab og en følelsesmæssig betydning. I bogen "Æstetik og læring" af Bennyé D. Austring og Merete Sørensen beskrives det potentielle rum således; vi lever hver især i en indre personlig og subjektiv verden omgivet af en ydre objektiv verden. Imellem disse to verdener indfører Winnicott så en tredje verden, det potentielle rum, der hvor legen og de æstetiske oplevelser forgår, og som kan tilbyde en slagt fristed, hvor individet igennem æstetisk virksomhed, kan fastholde og bearbejde erfaringer fra den indre verden i symbolsk form. Det potentielle rum er ikke kun forbeholdt det spæde barn, men følger os igennem livet. Det er her igennem, at legen og al skabende virksomhed opstår, idet det er her individet bearbejder sine følelser og udforsker mødet mellem den indre og ydre verden igennem symbolsk leg og æstetisk udtryk.

I pædagogisk arbejde med æstetiske læreprocesser, er det vigtigt at skabe et særlige frirum, hvor deltagerne kan arbejde legende og eksperimenterende. Her kan lommefilm - at lave film med mobiltelefoner - ses som en æstetisk læreproces. Ved at tage udgangspunkt i de unges eget medie - kan vi inspirere dem til at blive aktive. Lommefilm kan ses som talerør for de unge hvor de selv bliver aktører og kritiske medieproducenter.

Bevæbnet med mobiltelefoner, div. kabler, USB-stik, div. links til nyttige websider skulle hver gruppe lave en lommefilm over temaet "professionalitet" på mindst 60-90 sekunder. Der skal være mindst 10 klip, 3 locations, musik samt afslutningstekster.

Der blev desværre ingen præmiere med rød løber, champagne og pindemadder, istedet blev det til lektier. Trods det - synes jeg det var sjovt. Vi blev præsenteret for en legende tilgang til læring som helt sikker tiltaler de unge. De unge vil sikkert hurtigere fremkomme med et færdigt produkt idet de frygtløst kaster sig ud i at konvertere, redigere samt div. downloads.   

Litteratur:
Austring, Bennyé D. og Sørensen, Merete (2006) Æstetik og læring. Hans Reitzel

Links:
http://www.lommefilm.dk/kanaler/faste-kanaler/undervisning