Opgaven til IIS-prøven er læst og redigeret for sidste gang. Printet, underskrevet og klar til aflevering i morgen.
SKØN fornemmelse ....
mandag den 31. januar 2011
onsdag den 19. januar 2011
Uge 3
Min foreløbige problemformulering til case 4.
Hvordan kan den professionelle magt påvirke selvbestemmelsen for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psysisk funktionsevne i et botilbud?
Hvad tænker og mener I ??????
Feedback ønskes :0) Tak
Hvordan kan den professionelle magt påvirke selvbestemmelsen for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psysisk funktionsevne i et botilbud?
Hvad tænker og mener I ??????
Feedback ønskes :0) Tak
Uge 3
Brainstorm af case 4. I gruppen og efterfølgende på klassen.
- selvbestemmelse/medbestemmelse
- magt
- tværfagligtsamarbejde
- forældresamarbejde
- livsverden/ identitet
- institutionalisering
- objekt/subjekt
- felt/kapital
- Serviceloven
- voksne
- botilbud
- FN´s konvention om rettigheder for personer med handicap
- selvbestemmelse/medbestemmelse
- magt
- tværfagligtsamarbejde
- forældresamarbejde
- livsverden/ identitet
- institutionalisering
- objekt/subjekt
- felt/kapital
- Serviceloven
- voksne
- botilbud
- FN´s konvention om rettigheder for personer med handicap
Uge 3
Tirsdag var dagen jeg skulle trække case til min eksamensopgave i IIS. Jeg trak "case 4".
CASE 4
Botilbud, voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Birthe, som nu er 63 år, bor i et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Her har hun boet, siden hun flyttede ud fra den store centralinstitution "Skovbrynet" i 1984. Hun blev anbragt som 10 årig, fordi hendes forældre ikke mere kunne mangte at have hende hjemme, hvor der også var andre børn. Birthe er selvhjulpen på en række områder, men hun har svært ved at strukturere sin hverdag.
Der opstår ind imellem konflikter mellem Birthe og personalet, især om Birthes spisevaner. Personalet vurderer, at Birthes kost har medført en sundhedstruende overvægt. Birthe har ikke selv en oplevelse af dette som et problem, og hun nægter at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter arrangeret af persoanlet, idet hun mener, at hun ikke selv har mulighed for at bestemme noget som helst.
Birthe har stadig en drøm om at få sit eget og siger ofte til pædagogerne, når hun er uenig med dem, at hun også bare kan flytte. Hun går i de situationer ind til sig selv, lukker døren og nægter at åbne for nogen.
Personalet består af pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Lederen er dog uddannet sygeplejerske og diætist. I personalegruppen er der forskellige opfattelser af, hvordan der kan og skal handles overfor Birthe.
Birthes mor på 85 år har været på besøg hver torsdag i alle årene, og pædagogerne har haft mange diskussioner med hende, fordi de synes, mor stadig vil bestemme over Birthe.
CASE 4
Botilbud, voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Birthe, som nu er 63 år, bor i et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Her har hun boet, siden hun flyttede ud fra den store centralinstitution "Skovbrynet" i 1984. Hun blev anbragt som 10 årig, fordi hendes forældre ikke mere kunne mangte at have hende hjemme, hvor der også var andre børn. Birthe er selvhjulpen på en række områder, men hun har svært ved at strukturere sin hverdag.
Der opstår ind imellem konflikter mellem Birthe og personalet, især om Birthes spisevaner. Personalet vurderer, at Birthes kost har medført en sundhedstruende overvægt. Birthe har ikke selv en oplevelse af dette som et problem, og hun nægter at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter arrangeret af persoanlet, idet hun mener, at hun ikke selv har mulighed for at bestemme noget som helst.
Birthe har stadig en drøm om at få sit eget og siger ofte til pædagogerne, når hun er uenig med dem, at hun også bare kan flytte. Hun går i de situationer ind til sig selv, lukker døren og nægter at åbne for nogen.
Personalet består af pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Lederen er dog uddannet sygeplejerske og diætist. I personalegruppen er der forskellige opfattelser af, hvordan der kan og skal handles overfor Birthe.
Birthes mor på 85 år har været på besøg hver torsdag i alle årene, og pædagogerne har haft mange diskussioner med hende, fordi de synes, mor stadig vil bestemme over Birthe.
Uge 3
Mandag var endnu en dag med gæstelærer i IIS.
Jette gav os en genopfriskning i lovgrundlaget for det pædagogiske arbejde.
Jan underviste i emnet; Modernisering af den offentlige sektor.
Litteraturliste:
Breinholt, B. og Christiansen, J. (2009). Socialpædagogisk regelsamling - nye rammer for det pædagogiske arbejde. Dafolo A/S, Frederikshavn
Sigsgaard, Erik m.fl.(2007). Individ, institution og samfund. Forfatterne og Kroghs forlag A/S.
Schou, C og Pedersen, C. (2006). Samfundet i pædagogisk arbejde - et sociologisk perspektiv. Akademisk Forlag, København.
Jette gav os en genopfriskning i lovgrundlaget for det pædagogiske arbejde.
Jan underviste i emnet; Modernisering af den offentlige sektor.
Litteraturliste:
Breinholt, B. og Christiansen, J. (2009). Socialpædagogisk regelsamling - nye rammer for det pædagogiske arbejde. Dafolo A/S, Frederikshavn
Sigsgaard, Erik m.fl.(2007). Individ, institution og samfund. Forfatterne og Kroghs forlag A/S.
Schou, C og Pedersen, C. (2006). Samfundet i pædagogisk arbejde - et sociologisk perspektiv. Akademisk Forlag, København.
fredag den 14. januar 2011
Eftertanke...
Jeg er tilknyttet en børnehave som vikar. Da jeg møder ind summer der af forskellige aktiviteter. Jeg sætter med ved et bord hvor nogle børn sidder og leger med modellervoks. Børnene er meget optaget af lave figurer. En dreng får øje på mig og spør´: Hvem er du? Jeg fortæller hvad jeg hedder og siger, at jeg er vikar og skal lege med dem i dag istedet for Lotte der er syg. Drengen svarer hurtigt: Her leger voksne ikke, de skælder ud! Derefter fordyber han sig igen i sit legeunivers.
onsdag den 12. januar 2011
Uge 2
Mandag og tirsdag havde vi fornøjelsen af at skifte bekendtskab med gæstelæren Karen Møller Jensen, der underviste os i IIS.
Med udgangspunkt i Pedersen, C. (2008) kap. 12. ”Individ, institution og samfund” af Carsten Pedersen i: Schou, C. og Petersen, C. (red.) Samfundet i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag, analyserede vi teksten op i en samfundsmæssig kontekst.
Hovedoverskrifter for mandagens undervisning:
Dobbeltheder, dilemmaer, brudlinjer, etik, fordringer.
CASESTUDIE
Vi kiggede på begrebet case. Hvad er en case, hvorfor og hvordan? Karen´s fortolkning af casestudie; Casestudie omhandler et generelt problem. Opgaven er at identificere problemet og dets kompleksitet og anvise mulige pædagogiske handle- og løsningsmodeller.
MICROANALYSE OG ANALYSEMODELLER
Analyse indebærer, at nedbryde en helhed i elementer med henblik på en nærmere undersøgelse. Fx en organisation i delsystemer for at afdække samspil. Kulturanalysen kan anvendes til at stille skarp på indgroede vaner, rutiner, ubevidste handlinger, at undersøge sin egen forståelse og forholde sig til én selv, for at øge vores egen faglige sensivitet. Kulturananalysen afklares i et kronologisk forløb med udgangspunkt i de sociale (mikro) situationer. Den sociale situation består af tre dele: aktører, aktiviteter og lokaliteten. En afgrænset proces. (se fig. s. 2 i kopi fra KMJ). En anden analysemodel, vi blev præsenteret for, er den der kan fremanalyseres ved hjælp af begreberne; Værdier (forestillinger), handlinger og artefakter, den kulturelle sammenhæng. (se. fig. S. 3 i kopi fra KMJ). Den sidste model vi blev præsenteret for er den hermeneutiske spiral. Den hermeneutiske fortolkning kan bruges i forståelse af helheden. Se det i en større social kontekst fx gennem aspekter, teoretikere og ved brug af metaforer. (se. fig. s. 4 i kopi fra KMJ).
BRUDLINJEN centralisering vs. decentralisering
Dilemmaet styring/selvstyring. I hverdagen med centralisering af lederansvar er ”styring ”af individer, grupper og organisationer den centrale værdi. Det kan opstå bekymring for at decentralisering kan udvikle sig til bureaukrati, klientgørelse og meningstab. I perioder med decentralisering er den centrale værdi ”selvstyring” og her angår bekymringen anarki, egenrådighed og selvtilstrækkelighed både blandt individer, grupper og organisationen. Det kræver, at den professionelle kan tænke og handle med udgangspunkt i dilemmaer med en dobbelthed, hvor man bruger sin dømmekraft og situationsfornemmelse i den konkrete situation. Et dilemma og en balancegang hvor overdrivelse kan få konsekvenser for det enkelte individ. En skyggeværdi. (se Pedersen, C. (2008) figur 12.1 s. 346).
Hovedoverskrifter for tirsdagens undervisning:
At argumentere – at analysere.
ARGUMENTATION
Karens påstand: ”er man god til at argumentere bliver man også bedre til at bedømme andres udsagn”
Principperne i at argumentere:
- en viden
- at have belæg for
- en gyldighed (teori - begreber)
- at være nuanceret
Vi gennemgik Stephen Toulmins argumentmodel, der kan ses som et analyseredskab. Toulmins grundmodel tese er, at et enkelt argument består af tre obligatoriske elementer; Påstand, belæg og hjemmel. Påstanden er det centrale element i modellen. Belæg udgøres af konkrete oplysninger som fx statistik, teorier, lovstof, som støtter påstanden. Hjemmel forbinder påstand og belæg. Hjemmel er den generelle viden som deles af afsender og modtager. Hegelund. S, ”Akademisk argumentation” side 8-9.
Hvad er; Pedersen, Carsten (2008) GRUNDSYN.
Socialkonstruktivist, samspil med omgivelserne
Dialektisk materialist, dynamisk konflikter/dilemmaer
Idealistisk dialektisk, hvad belæg er der for det, optaget af det enkelte menneske, individets udvikling
Karens belæg; Vestergaard, Ebbe. ”Pædagogisk filosofi”.
OPLÆG til gruppearbejde.
Dilemmaer, Pedersen, C og Petersen, C (2008) Kap.1- s. 23. - opstår når legitime betydningsfulde værdier på denne måde trues i praksis
Praktiske dilemmaer, når to værdier som komplementerer og udelukker hinanden. Fx selvstændighed/omsorg – bekymringer – omsorgssvigt/klientgørelse. Pedersen, C. (2008) – at finde den gode balance/for meget af det gode.
Dobbelthed, tvedelt præmis for det pædagogiske arbejde
Gruppearbejde spørgsmål med udgangspunkt i afsnittet; pædagogens balancekunst mellem personlighed og professionalisme. Pedersen, C (2008), Kap. 12 s. 367-370.
Hvad er Carsten Pedersens påstand?
Hvordan argumenterer han for det?
De ovennævnte spørgsmål, har vi diskuteret gruppevis og i klassen.
Jeg må tilstå, at jeg har været spekulativ i brug af gæstelærer i dette korte IIS forløb, men må erkende, at det har været to læringsrige og interessante dage. En ny lærer har sin måde at formidle undervisning på. Det har givet os mulighed for at se IIS fra en antropologisk synsvinkel. Som Karen ville have sagt; med Dit oh dut oh dat…..
Med udgangspunkt i Pedersen, C. (2008) kap. 12. ”Individ, institution og samfund” af Carsten Pedersen i: Schou, C. og Petersen, C. (red.) Samfundet i pædagogisk arbejde. Akademisk Forlag, analyserede vi teksten op i en samfundsmæssig kontekst.
Hovedoverskrifter for mandagens undervisning:
Dobbeltheder, dilemmaer, brudlinjer, etik, fordringer.
CASESTUDIE
Vi kiggede på begrebet case. Hvad er en case, hvorfor og hvordan? Karen´s fortolkning af casestudie; Casestudie omhandler et generelt problem. Opgaven er at identificere problemet og dets kompleksitet og anvise mulige pædagogiske handle- og løsningsmodeller.
MICROANALYSE OG ANALYSEMODELLER
Analyse indebærer, at nedbryde en helhed i elementer med henblik på en nærmere undersøgelse. Fx en organisation i delsystemer for at afdække samspil. Kulturanalysen kan anvendes til at stille skarp på indgroede vaner, rutiner, ubevidste handlinger, at undersøge sin egen forståelse og forholde sig til én selv, for at øge vores egen faglige sensivitet. Kulturananalysen afklares i et kronologisk forløb med udgangspunkt i de sociale (mikro) situationer. Den sociale situation består af tre dele: aktører, aktiviteter og lokaliteten. En afgrænset proces. (se fig. s. 2 i kopi fra KMJ). En anden analysemodel, vi blev præsenteret for, er den der kan fremanalyseres ved hjælp af begreberne; Værdier (forestillinger), handlinger og artefakter, den kulturelle sammenhæng. (se. fig. S. 3 i kopi fra KMJ). Den sidste model vi blev præsenteret for er den hermeneutiske spiral. Den hermeneutiske fortolkning kan bruges i forståelse af helheden. Se det i en større social kontekst fx gennem aspekter, teoretikere og ved brug af metaforer. (se. fig. s. 4 i kopi fra KMJ).
BRUDLINJEN centralisering vs. decentralisering
Dilemmaet styring/selvstyring. I hverdagen med centralisering af lederansvar er ”styring ”af individer, grupper og organisationer den centrale værdi. Det kan opstå bekymring for at decentralisering kan udvikle sig til bureaukrati, klientgørelse og meningstab. I perioder med decentralisering er den centrale værdi ”selvstyring” og her angår bekymringen anarki, egenrådighed og selvtilstrækkelighed både blandt individer, grupper og organisationen. Det kræver, at den professionelle kan tænke og handle med udgangspunkt i dilemmaer med en dobbelthed, hvor man bruger sin dømmekraft og situationsfornemmelse i den konkrete situation. Et dilemma og en balancegang hvor overdrivelse kan få konsekvenser for det enkelte individ. En skyggeværdi. (se Pedersen, C. (2008) figur 12.1 s. 346).
Hovedoverskrifter for tirsdagens undervisning:
At argumentere – at analysere.
ARGUMENTATION
Karens påstand: ”er man god til at argumentere bliver man også bedre til at bedømme andres udsagn”
Principperne i at argumentere:
- en viden
- at have belæg for
- en gyldighed (teori - begreber)
- at være nuanceret
Vi gennemgik Stephen Toulmins argumentmodel, der kan ses som et analyseredskab. Toulmins grundmodel tese er, at et enkelt argument består af tre obligatoriske elementer; Påstand, belæg og hjemmel. Påstanden er det centrale element i modellen. Belæg udgøres af konkrete oplysninger som fx statistik, teorier, lovstof, som støtter påstanden. Hjemmel forbinder påstand og belæg. Hjemmel er den generelle viden som deles af afsender og modtager. Hegelund. S, ”Akademisk argumentation” side 8-9.
Hvad er; Pedersen, Carsten (2008) GRUNDSYN.
Socialkonstruktivist, samspil med omgivelserne
Dialektisk materialist, dynamisk konflikter/dilemmaer
Idealistisk dialektisk, hvad belæg er der for det, optaget af det enkelte menneske, individets udvikling
Karens belæg; Vestergaard, Ebbe. ”Pædagogisk filosofi”.
OPLÆG til gruppearbejde.
Dilemmaer, Pedersen, C og Petersen, C (2008) Kap.1- s. 23. - opstår når legitime betydningsfulde værdier på denne måde trues i praksis
Praktiske dilemmaer, når to værdier som komplementerer og udelukker hinanden. Fx selvstændighed/omsorg – bekymringer – omsorgssvigt/klientgørelse. Pedersen, C. (2008) – at finde den gode balance/for meget af det gode.
Dobbelthed, tvedelt præmis for det pædagogiske arbejde
Gruppearbejde spørgsmål med udgangspunkt i afsnittet; pædagogens balancekunst mellem personlighed og professionalisme. Pedersen, C (2008), Kap. 12 s. 367-370.
Hvad er Carsten Pedersens påstand?
Hvordan argumenterer han for det?
De ovennævnte spørgsmål, har vi diskuteret gruppevis og i klassen.
Jeg må tilstå, at jeg har været spekulativ i brug af gæstelærer i dette korte IIS forløb, men må erkende, at det har været to læringsrige og interessante dage. En ny lærer har sin måde at formidle undervisning på. Det har givet os mulighed for at se IIS fra en antropologisk synsvinkel. Som Karen ville have sagt; med Dit oh dut oh dat…..
søndag den 9. januar 2011
Uge 2
Jeg vil her i stikordsform definer; individperspektivet, institutionsperskeptivet og samfunds perspektivet iht. Individ, institution og samfund af: Pedersen, Carsten i Schou C. og Pedersen C. (red.) Samfundet i pædagogisk arbejde.
Individperspektiv
- objekt/subjekt
Individperspektiv
- objekt/subjekt
- objekt: beboerne ses som en biologisk organisme
- subjekt: beboerne ses som et menneske der sanser og lever
Magt/afmagt
Styring/selvstyring (dilemma)
- styring; mangler ledermæssigt støtte i deres
- selvstyring: ansvarsbevidst, professionel dømmekraft, empati (indfølingsevne) i forhold til de mennesker der arbejds med
en faldgruppe:
- ofte er nogle beboere nemme at rumme som er afholdt at (næsten) alle, så er der bobere, der er konflikter omkring, som er afholdt af nogle og andre kan ikke fordrage dem og endelig er der de andre beboere som ikke ikke er vigtige for nogle. De er ikke de udvalgte. De er der bare. (Kirkebæk, B. 2010).
Institutionsperspektiv
Lovgivningen
- Serviceloven. 1. oktober 2008 - LBK nr. 979, Kap. V; §81 Formål, §108 Botilbud
- FN´s handicapkonventation 13. dec. 2006. Artikel 1: Formål
Beboerne:
- de bygningsmæssige rammes
- hensyn til den enkelte beboers privatliv
- muligheder/begrænsninger fx. aktiviteter
- personalets indflydelse på indretning (institutionspræget)
I flg. Bruno Latour, er materielle genstande "aktanter" det vil sige, de fysiske ting (fx. fjernsyn) aktivt påvirker vores handlinger. De indbyder til forskellige former for aktiviteter der inkluderer nogle og ekskludere andre. (ibid. s. 342)
pædagogerne:
arbejdsmiljø
- arbejdsmiljøloven
- dårligt samarbejde blandt medarbejdere/leder, mistrivsel og stort fravær
Samfundsperspektiv
At arbejde med udviklingshæmmede giver ikke høj status i samfundet, iflg. Ugebrev A4 (2006) er plejepersonale placeret som nr. 81. (ibid. s. 338)
Litteratur:
Breinholt, Christian og Christiansen, Jørgen (2009) Socialpædagogisk Regelsamling.
Kirkebæk, Birgit (2010). Almagt og afmagt. Akademisk Forlag, København
tirsdag den 4. januar 2011
Uge 1
Tju - hej hvor det går....
Jeg føler mine IIS-briller er blevet reguleret i styrke efter disse lærige dage i IIS´en tegn og mit syn på IIS-perspektivet er blevet mere klar :0)
SÅ IIS-eksamen - kom bare an..........
Jeg føler mine IIS-briller er blevet reguleret i styrke efter disse lærige dage i IIS´en tegn og mit syn på IIS-perspektivet er blevet mere klar :0)
SÅ IIS-eksamen - kom bare an..........
mandag den 3. januar 2011
Uge 1 - 2011
Dejligt at komme på skolebænken igen efter en velfortjent juleferie.
Vi fik intro til IIS-eksamen, der skal gennemføres og afsluttes indenfor en periode på 4 uger. Vi blev introduceret om prøvens mål, forløb og rammer.
Vi foresatte i grupper med et prøveeksamensforløb. Vi fik udleveret en case som vi skulle arbejde med i et IIS perspektiv. Vi ( Anette, Emir, Carsten og jeg) lavede en brainstorm over casen og vores forskellige synspunkter, med IIS-briller, blev vendt i konstruktive meningsudvekslinger. Vi udarbejdede efterfølgende en planche med vores input, problemformulering, teorier m.m. til fremlæggelse for klassen i morgen, hvilket jeg ser frem til.
Vi fik intro til IIS-eksamen, der skal gennemføres og afsluttes indenfor en periode på 4 uger. Vi blev introduceret om prøvens mål, forløb og rammer.
Vi foresatte i grupper med et prøveeksamensforløb. Vi fik udleveret en case som vi skulle arbejde med i et IIS perspektiv. Vi ( Anette, Emir, Carsten og jeg) lavede en brainstorm over casen og vores forskellige synspunkter, med IIS-briller, blev vendt i konstruktive meningsudvekslinger. Vi udarbejdede efterfølgende en planche med vores input, problemformulering, teorier m.m. til fremlæggelse for klassen i morgen, hvilket jeg ser frem til.
Abonner på:
Opslag (Atom)