mandag den 28. november 2011

Identitets- og dannelsesprocesser - Uge 48

Emne til dagens pædagogik undervisning med LIL er identitets- og dannelsesprocesser.

Litteratur til dagens undervisning:

Sigsgaard, Erik (2010): Fremtidens børneinstitutioner. I: Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskab i forskellighed. Akademisk forlag
Sigsgaard, Erik (2002): Skældud. Hans Reitzels Forlag, kap. 8

Dagens undervisning tog LIL udgangspunkt i Bernt Gustavsson´s filosofiske dimension på dannelse og identitet. Hvad vil det sige at være menneske? Ved at stille sig selv det spørgsmål indebærer det, at individet tør forlade sig selv og dykke ned i det ukendte og det fremmede. Gustavsson beskriver det således; ” Den tanke, at mennesker må ”forlade sig selv for at finde sig selv” er dannelsestankens dybeste indhold[1]  Heraf Gustavsson´s dannelsesmetafor; Opbrud – rejse – hjemkomst. Det vil sige, at dannelse kan betragtes som en bevægelse, hvor mennesket tager udgangspunkt i hverdagen med det vi allerede ved og kender - og begiver sig ud i det ukendte og siden hen vender hjem til sig selv igen med nye erfaringer. Heri ligger også, at hvis vi ikke søger vores egen personlige forståelse i mødet med det fremmede og ukendte vil vi forblive fremmede for os selv og for verden. Den pædagogiske udfordring er rejsen ud i det ukendte, at gå i dialog og være åben for den information man får. Pædagogen skal turde gå ind i dialogen og sætte egne meninger og holdninger på spil. Det er at vi undre os og går ind i filosofiske samtaler. I filosofiske samtaler med børn, er den pædagogisk kontekst, at få det enkelte barn til at opdage sig selv gennem sine egne tanker. De lærer at tænke sig om og bliver klogere ikke blot på, hvad andre har tænkt og troet, men også på sig selv. Et aktuel problem i dannelsesprocessen er, om der længere er noget hjem, nogen hjemkomst. Finn Thorbjørn Hansen ser kritisk på dannelsesdebatten og mener, at dannelse er forskellig fra kompetence. Dermed kan det siges, at identitet har to sider – en indre og en ydre side. Den indre side repræsenterer ens personlige oplevelse – og den ydre repræsenterer det vi viser verden. At kunne mestre, planlægge og rationalisere.

Læringsmål;
Jeg har fået viden om identitetes og dannelsesprocesser, at man dannes gennem mødet med sine omgivelser. Dannelse foregår ikke blot i selve mødet, men i lige så høj grad bagefter.

Med udgangspunkt i LIL opgave om kritisk læsning af Erik Sigsgaard(2010): Fremtidens børneinstitutioner, I Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskaber i forskellighed, Akademisk forlag fik vi udleveret supplerende spørgsmål til teksten som vi diskuterede i studiegruppen.

LIL´s Litteraturliste:
Gustavsson, Bernt (1998): Dannelse i vor tid. Forlaget Klim

Hansen, Finn Thorbjørn (2004): Børnekultur og dannelse. I: ”Kultur for børn – børns møde med professionel kunst, Tidsskrift for Børne- & Ungdomskultur Nummer 47




[1] Gustavsson, Bernt(1998) Dannelse i vor tid, s. 43

søndag den 27. november 2011

Kritisk læsning - uge 48

Kritisk læsning af Erik Sigsgaard(2010): Fremtidens børneinstitutioner, I Liberg, Ulla og Schou, Carsten (red.): Fællesskaber i forskellighed, Akademisk forlag.

Erik Sigsgaard ser kritisk på børns liv i daginstitutioner. Hvorfor har vi børneinstitutioner? Er det fordi forældrene skal arbejde og tjene mange penge, hvis det hele skal løbe rundt? Er det godt for børn af gå i børnehave? Børnene bliver anbragt hver morgen i institutionen indtil de om eftermiddagen frigives og hentes hjem. For at tydeliggøre sin pointe skriver Erik Sigsgaard, at han anser børnene som tvangsanbragte. En påstand der kan få de fleste til at reagerer. Ser man på samfundets udvikling kan børneinstitutionerne ikke undværes, de er nødvendige. Forældrene har behov for at få passet børnene, mens de selv er på arbejde. Erik Sigsgaard tager udgangspunkt i observationer og samtaleuddrag fra forskellige børnehaver, der analyseres. Med et kritisk blik ser han på børnenes specifikke opvækstbetingelser i institutionerne bl.a. fællesskaber. At venskaber støttes og hindringer for den begrænses idet børn gennem venskaber kan skabe samhørighed med hinanden og den øvrige verden. Erik Sigsgaard skriver endvidere, at venskaber er nødvendige for at overvinde individets ensomhed. Venskaber kan betyde glæde, det er at savne og at være uvenner. Børnenes venskaber kan besværliggøres af regler, skemaer, kontrol og konsekvens pædagogik. Jeg har kendskab til børnehaver hvor børnene skal bruge meget tid på at planlægge og koordinerer deres samværsmuligheder. De skal forholde sig til besværlige regler for at lege sammen på tværs af stuerne. Sådanne forhold tilgodeser bestemt ikke børnenes frihed, selvbestemmelse og deres mulighed for at udvikle venskaber. Det er et interessant emne, der giver stof til eftertanke der gør, at jeg som pædagog skal reflekterer over mit menneskesyn og mine venskabsværdier i den pædagogiske hverdagspraksis. Jeg arbejder pt. i en institution der går ind for forskellighed, ligeværdighed og frihed. Her er åbne stuer og børnene har mulighed for at udvikle venskaber på tværs af stuerne uden at samværet først lige skal koordineres og planlægges. Jeg mener, at venskaber er med til at udvikle børns sociale kompetencer, der gør dem i stand til at føle empati, respekt og omsorg for andre. At man skal acceptere hinanden og vores forskellige evner.

Peter Plys siger om venskab; Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen.

Jeg syntes det er interessant at læse tekster af Erik Sigsgaard fordi han har det med at sætte tingene på spidsen. Han er let læselig og har faglig humoristisk måde at skrive på, der giver stof til eftertanke.  

søndag den 20. november 2011

Etnicitet - uge 46

Der sættes fokus på forældregenerationen og det at være barn og vokse op i Danmark.

Litteratur:
Mikkelsen, Flemming m.fl. (2010) I Danmark er jeg født…Forlaget Frydenlund. Side 48-80, 82-91 og 418-421.
Undervisningen mandag og tirsdag er desværre aflyst pga. sygdom.  I stedet skal vi besvare portofolie spørgsmålene med udgangspunkt i litteraturen til disse to undervisningsgange.

Jeg har valgt diskussionsspørgsmålene i SBR dias som udgangspunkt til min porto folie.

I det pædagogiske arbejde med etniske minoriteter mener jeg det er vigtigt, at jeg som pædagog er i stand til at analysere og reflekterer over den konkrete borgers sociale situation, baggrund og kulturopfattelse. Jeg skal være opmærksom på, at jeg gennem mine holdninger, normer og værdier kan skabe en distance der kan hæmme samarbejdet og bidrage til yderligere stigmatisering. Udfordringen i det pædagogiske arbejde med etniske minoriteter kan bl.a. være at man flytter fokus fra barnets konkrete situation til barnets kultur. Med det mener jeg, at såfremt de professionelle opfatter og begrunder barnets adfærd som et resultat af barnets kultur kan man risikere at man overser vanskeligheder, der kræver en ekstra pædagogisk indsats. Jeg ser det pædagogiske arbejde med etniske minoriteter er fyldt med dilemmaer og udfordringer hvilket dokumentarfilmen ”Konfrontation” giver tydelige eksempler på.

I dokumentarfilmen ”Konfrontation” fra TV2 møder man seks indvandre drenge fra Gellerup parken og seks danske drenge fra Aalborg (Vejgård drenge) de skal mødes i et hus i vest Himmerland for at snakke om deres hverdagsliv. 18-årige Lasse Thomsen er voldsomt kritisk over for indvandrerne, og 19-årige Chadi Alderbas har ikke meget tilovers for danskerne. Nu skal de - sammen med deres kammerater - mødes på en weekendtur. Her skal de unge drenge lære hinanden at kende, diskuterer fordomme.
Efter et kort møde på parkeringspladsen hvor de hilser på hinanden skal drengene samles i fællesrummet for at snakke. Der kommer ingen kontakt mellem de to grupper og de sætter sig ved hvert sit bord. Der er nærmest en usynlig kløft mellem de to gruppe drenge, en splittelse som de unge selv betegner som ”os og dem”.
Pædagogerne opfordrer drengene til at placerer sig anderledes. Pædagogen griber ind, men på en vejledende måde, således de unge i første omgang bliver opmærksomme på, hvad det er, der sker i deres måde at placere sig på. På den måde får de unge mulighed for at tænke over, om de ønsker at ændre på situationen eller om de vil justere på den. Som den eneste forsøger Vissam fra Gellerup at tage kontakt og deltage i danskernes sociale samvær. Han bliver budt velkommen ved bordet men derefter ignoreres han og han er dømt ude.

Vissam bliver efterfølgende nærmest mobbet af sine kammerater fordi han gik over til ”dem”. Det viser hvor svært det kan være, når unge indvandre forsøger at skabe og deltage i de sociale fællesskaber. Vissam anses af sine kammerater at være for integreret og betragtet nærmest som stikker og landsforræder.   
Fami Kassim, er dagligleder af ”Kontaktstedet” har en anden etnisk baggrund. Han er en af initiativtagerne til weekendturen. Fami Kassim kom til Danmark da han var 7 år. Han drømte om at blive pilot men med en far går fra at være families forsørger med en højtstående stilling og til at være en passiv far der lider af krigstraumer, blev drømmen knust. Fami har været ude i det kriminelle miljø men besluttede sig for tre år siden at han ville have en uddannelse og blive til noget. Han har viljen til forandring selvom det kriminelle bagland konstant kontakter ham.

I filmen ser man bl.a. hvorledes en pædagog har svær ved at håndtere en konflikt. Pædagogen bliver kaldt ”skaldet hoved” af en af de unge indvandre drenge. Pædagog er tilsyneladende utryg ved situationen pga. den unges attitude og kalder indvandre drengen for ”sort håret”. Pædagogens handlíng udvikler sig her til en konflikt som han ikke selv er i stand til at håndterer. Den unge indvandre føler sig cikaneret der resulterer i voldsomme følelsesudtryk for at beskytte selv sig.  Pædagogen etablerer her ubevidst en samfundsmæssig brudlinje mellem ”dem” og ”os” og bidrager dermed til udelukkelse og stigmatisering.
Et andet dilemma, der melder sig, er dilemmaet mellem individ og fællesskabet. Det pædagogiske personale oplever, at der kan udvikles relationer mellem drengene, når der laves samarbejdsgrupper enten to og to eller i små grupper, men i det samme man vil skabe et fællesskab mellem grupperne opstår der hurtig en splittelse. Udfordringen i den pædagogiske hverdagspraksis er måden man griber ind og takler situationen på. Afstemmer pædagogen handlingen til den konkrete situation kan det bidrage til positive oplevelser og aktiv deltagelse i fællesskabet.

torsdag den 10. november 2011

Inklusion i et deltagerperspektiv - uge 45

Inklusion i et deltagerperspektiv og pædagogiske dilemmaer i arbejdet med individ/individualitet og fællesskab var emner for dagens undervisning med LIL.

Dagens litteratur;
Forskning Børn og Unge, nr. 10 /2011, tema om forebyggelse, læs side 4-19 (BUPL's hjemmeside)

Pedersen, C. (2009): Den pædagogiske sag - et socialt inkluderende perspektiv. I Pedersen, C. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, side 105-123

I summegrupper diskuterede vi følgende spørgsmål:

1. Hvad er inklusion?
Inklusion er; at være deltagende i fællesskabet, at det man har at byde på bliver set og hørt, positive oplevelser, at alle har ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår. Inklusion er at undgå eksklusion.

2. Hvordan inklusion?
Ved at pædagogen tager ansvar og skaber deltagelsesmuligheder i fællesskabet for det enkelte individ uden det får betydning for fællesskabet.

Med de refleksioner i baghoved uddybede LIL Social inklusion med udgangspunkt i dagens litteratur, Petersen 2009.

Med afsæt i Social inklusion; alle har ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår afsæt, tydeliggør LIL det på følgende måde:

Hvordan inklusion og med hvad?
- iværksætte inddragende aktiviteter med mange roller at spille og mange muligheder for at afprøve sig selv i nye situationer
- sammensætte grupper så alle får positive oplevelser
- sikre at ikke samme børn tildeles perifere roller eller udsættes for bevidst eksklusion
- aktiviteter hvor ”svage børn” ikke bliver ”ofre”

Integration – Inklusion
- integration; udviklingsopgaven/ansvaret ligger hos individet
- inklusion; udviklingsopgaven/ansvaret ligger i det sociale miljø, hos pædagogen og hos det enkelte barn

Social inklusion er noget andet end rummelig
- kan være ”rummet” uden at være deltager
- kan være tilstede uden at være aktiv deltager og opnå værdsættelse – er på ”tålt ophold”
- udfordres ikke på udviklingspotentiale pkt. manglende deltagelsesmuligheder

Politisk diskurs; at skabe et verdenssamfund hvor alle borgere har lige adgang til deltagelse i demokratiske processer, ressourcer og fællesskaber.
Faglig diskurs; at skabe udviklings- og læringsmiljøer som inkluderer alle børn

En proces der skal minimere og eliminere eksklusionsmekanismer i børn/unges liv;
- social inklusion er et begreb der skal fungere som et kritisk analyseredskab mod struktuelle forhold, der udgør en barriere for børns deltagelse
- analyse af pædagogiske problemstillinger; problemet søger i fællesskabet (systemet) – ikke i individet
- fokus på dannelse af fællesskaber der yder individet beskyttelse – frem for at beskytte individet mod fællesskabet
- fællesskaber er differentierede, forskellige i størrelse og fleksible (skabes efter behov)

Social inklusion er mere en anerkendelse; Anerkendelse = fokus på individets livsudfoldelse, trivsel, selvstændighed, udvikling, læring. Kritik pga. ensidigt fokus på individualisering og pædagog/barn relation.

Inklusionens dilemmaer
Dilemmaer mellem individualitet og fællesskaber rejser sig på et utal af forskellige måder i den pædagogiske hverdag. Det stiller krav til pædagogens dømmekraft, håndteringen og deltagelse hvor pædagogen konstant må overveje hensyn til såvel individualitet som fællesskab. Pædagogens dilemma mellem hensyn til deltagelse på enkelte individuelle præmisser og deltagelse på fællesskabets præmisser har baggrund i en samfundsmæssig brudlinje mellem individualitet og socialitet[1], som følgende model viser:


 For at tydeliggøre tankegangen i modellen arbejdede vi i studiegrupper med en lille "walk and talk" øvelse. Vi skulle fremkomme med tre forskellige værdi ord på; hvad er godt? og indsætte dem i analysemodellen. Et af vores værdiord var selvstændighed, bliver for meget af det gode opstår en bekymring; egoisme. Bag denne bekymring gemmer en positiv modsat, social deltagende – dette er en skyggeværdi. Bliver skyggeværdien for meget af det gode opstår en ny bekymring; individet kan have svært ved at tilgodese egne behov. Bag denne bekymring gemmer en positiv modsat – selvstændighed. Hermed opstår et dilemma mellem to positive værdier på baggrund af den samfundsmæssige brudlinje. Læringsmål; inklusion/eksklusion, etik og fællesskaber, individets levevilkår og identitet.
Vi fik genopfrisket de pædagogiske tænkere/teoretikere der arbejder med inklusion/anerkendelse i forskellige perspektiver. Se LIL dias til dagens undervisning, der beskriver; Alex Honnet, tysk filosof, Schibbye, norsk psykolog og forsker, Berit Bae, norsk forsker, Bente Jensen, ph.d., Charlotte Paludan, ph.d. og Bjørk Kjær, ph.d. - teorier.



[1] Pedersen, 2009. s. 115

tirsdag den 1. november 2011

Livskvalitet - Uge 44

Indholdet i dagens undervisning (SBR); Livskvalitetsbegrebet indkredses samt hvordan der kan arbejdes med livskvalitet isamspil med læring og udvikling i den pædagogiske praksis.

Litteratur til undervisningen:
Holm, Per m.fl.(1994) ”Livskvalitet og professionel støtte” I: Holm, Per m.fl.(1994) ”Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik” Forlaget Systime. Læs. S. 10-57
 
Clausen, Sigrid Brogaard og Clausen, Peter (2010) ”Pædagogik og livskvalitet.” Hans Reitzels Forlag. Læs s. 17-24

Henriksen, Bjarne Lenau(2007) ”Livskvalitet – en udfordring” GADS Forlag. 2. udgave. Læs side 19-31

Den bredeste og mest rummelige forklaring på begrebet LIVSKVALITET er formuleret af den svenske psykolog Madis Kajandi. Madis definition af livskvalitet indeholder tre hovedområder, se model.


Elementerne; de interpersonelle relationer (den mellemmenneskelige) og de indre psykologiske forhold, har Madis Kajandi fået sin inspiration fra den nordske psykolog og samfundsforsker Siri Næss. Siri Næss mener, at livskvalitet er lig med et godt liv. Siri Næss arbejder med fire hovedområder; 1. er aktiv, 2. har samhørighed, 3. har selvfølelse og 4. har en grundstemning af glæde. Hun arbejder med de subjektive forhold som ikke kan måles, vejes og beskrives objektivt. Siri Næss fire hovedpunkter er et mere snævert livskvalitetsbegreb end Madis Kajandis definition af livskvalitetsbegrebet. Siri Næss forholder sig primært til menneskets subjektive oplevelser af deres liv, de bløde værdier. Siri Næss bekymrer sig ikke om de ydre livsvilkår som fx bolig, arbejde og økonomi. Det er de bløde sider ved livet, som der er afgørende for Siri Næss definition af livskvalitet.

Clausen og Clausen lægge vægt på, hvordan nydelse og lykke kan være betydningsfulde faktorer for livskvaliteten. Hvad er lykke? Hvad gør os lykkelige? Følelsen af lykke kan forstås som en dybere og stærkere følelse end bare være glad og tilfreds. Lykke hænger sammen med vores tanker og handlinger – den måde vi opfatter og lever vores liv på. Vi diskuterede begrebet lykke på klassen og den generelle opfattelse af definitionen lykke er en individuel følelse samt de fleste mennesker godt ved om de er lykkelige eller ej. En anden vigtig faktor som Clausen og Clausen mener, har stor betydning for oplevelsen af nydelse og lykke er når mennesker befinder sig i en tilstand flow. En fænomenologisk tilgang med menneskets subjektive følelser og hvor kroppen mærker verden.  Csikszentmihalyi definerer flow som positive situationer, hvor mennesket er så engageret, at tidsfornemmelsen forsvinder og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet. (ibid s. 35). Læringsmål: Livskvalitet, etik og fællesskab.

Sidst i undervisninger fik vi til opgave i studiegrupperne at arbejde med spørgsmålet; Hvordan kan I inddrage livskvalitet i det pædagogiske arbejde? Vi skal fremlægge vores produkt i næste undervisning. Såfremt vi ikke er færdige fremlægger man det man har. Læringsmål: Udvikle, analysere og belysning af pædagogiske begreber mellem teori og praksis.

Fra teori til praksis
Clausen og Clausen begreb livskvalitetspædagogik, bruges til at beskriver det pædagogiske arbejde, hvor der skabes et positivt samspil mellem nydelse, motivation, lykke, udvikling og læring – for både børn, unge og pædagoger.
Jeg har mange oplevelser fra min pædagogiske praksis som dagplejer, hvordan børn har oplevet flow og nydelse i leg. Jeg husker især legesituationer med vand som det helt store hit. Når jeg begyndte at vikle vandslangen ud gik der ikke lang tid før det første barn stod klar med en spand eller en lille vandkande og ventede utålmodig på at jeg åbnede for vandet. Med denne lille handling har jeg vækket børnenes opmærksomhed og igangsat en aktivitet, hvor de får lyst til at deltage. Jeg kan i begyndelsen inspirere børnene ved at deltage i legen og lige så stille trække mig ud af legen for at iagttage børnenes leg. Jeg synes det er fascinerende at iagttage hvorledes børnene er total opslugt af legen. De er så engageret, koncentreret og fordybet i aktiviteten, at de oplever flow. Flow-tilstanden er en positiv tilstand hvor der opstår selvforglemmelse og tidsfornemmelsen forsvinder. Forløbet kan ses som en læringsproces hvor der både skabes mulighed for læring, udvikling og trivsel og at børn udvikler fantasi, kreativitet og sociale kompetencer. Læringsmål: planlægge, udføre, dokumentere og evaluere et pædagogisk forløb.


Kultur/kulturmøde - Uge 44

Indholdet i dagens undervisning (LIL) var introduktion til pædagogikforløbet og kultur, kulturmøder samt udvikling og forandring af pædagogisk praksis.

Litteratur:
Mørch, Susanne Idun (2007): Individ, institution og samfund. Academica, kap. 9, side 167-174

Rasmussen, Kim (2010): At bryde med vanetænkning og rutinehandlinger. I: Ritchie, Tom (red.)(3.udg.): Relationer i teori og praksis. Billesø & Baltzer

Med udgangspunkt i dagens tekst af Susanne Idum Mørch blev begreberne kultur og kulturmøder diskuteret. Fagets læringsmål - om kulturmødet i forhold til kulturforståelse - indgår her.

I studiegrupper interviewede vi efterfølgende hinanden ud fra et spørgeskema. Dilemmaet/ problemet er tænkevækkende når instutionens værdiord og virksomhedsplan, kun er ord på et stykke papir. Et dilemma/problem der giver anledning til mange spørgsmål. Hvad skyldes det og hvilken indflydelse kan det have på børns idensitetsdannelse,læring, udvikling, trivsel? Hvordan kan der udvikles en praksis, der lever op til dagtilbudets virksomhedsplan?