tirsdag den 6. september 2011

Refleksion af eksamen i DKK

DKK eksamen er veloverstået.

Atmosfæren i lokalet virkede afslappet og hyggelig. Jeg følte mig godt tilpas (trods feber og snue) og både ekseminator og censor var nærværende og lyttede interesseret. 

Min emneformulering til min DKK-opgave er: Hvordan kan jeg som pædagog arbejde med filmmediet i dagtilbud 3 - 6 år?

Som jeg skriver i min indledning: Med et enkelt tryk på en knap har børn i dag mulighed for at se film døgnet rundt. Filmmedier fylder meget i børns hverdag. De kan se film til morgenmaden. Efter en lang i børnehaven med meget larm og mange børn, kan fjernsynet bruges som en måde at få lidt ro på. Her sidder børn passivt foran skærmen og lader sig underholde. Måske derfor har flere børnehaver valgt, at børnehavne skal være et mediefrit område. Vi fokuserer måske for meget på de negative påvirkninger, istedet for, at fokuserer på de æstetiske læreprocesser filmmediet indeholder. Er det mere legalt at sidde stille og læse i en bog end at sidde foran fjernsynet med en film.....Det handler måske om, at pædagogen skal tænke i nye baner. Derfor mener jeg, at pædagogen kan lade sig inspirere af filmmediet og se muligheder istedet for at lade sig begrænse.

Jeg nyder selv at se en god film. Sidde under et tæppe, sunket tilbage i sofaen og lade sig forsvinde ind i et filmunivers, der skaber glæde, grin, gys, længsel og alle andre aspekter af det menneskelige følelsesliv.

Børn ser mest film, når de er hjemme og de sidder ofte helt alene uden andre børn eller voksne til at hjælpe med med at forklare det uklare. Ifølge Styrelsen for biblioteker og medier, viser en undersøgelse fra Mediebureauet Mindshare fra 2010, at de 3 - 11 årige i gennemsnit ser tv knap 2 timer om dagen. Det viser at de 3 - 11 årige tv-forbrug er teget med 40% siden 2004. Ser man på den udvikling kan jeg kan godt forstå deres argument for at være mediefrit område. (Det var så her jeg talte i febervildelse til eksaminasionen. Jeg blev i tvivl - at filmmediet skulle have et mål og ikke kun bruges som middel).  Jeg mener det kan vendes rundt og ses som et argument for at arbejde med mediepædagogik i institutionen. Netop fordi at børn møder film og medier overalt i deres hverdag, er det vigtigt, at børn lærer at vælge til og fra. At de udvikler en forståelse for, hvordan filmmediet er opbygget. Børn påvirkes af filmmediet hvilket man kan aflæse ved at iagttage deres leg, men ved at gå i dialog om film, kan fokus flyttes til hvordan de bliver påvirket. I den pædagogiske kontekst kan pædagogen medvirke til udviklingen af børns mediekompetencer og kvalificere børns evne til at forstå og afkode de forskellige virkemidler, som anvendes i medieformerne; sprog, billed og lyd. 
Filmmediet kan være et godt supplement til de pædagogiske aktiviteter i dagtilbud 3 - 6 år. Jeg mener, det er ligeså legalt at se en film sammen med børn i børnehaven som det er at læse en bog, når udgangspunktet er, at børn skal have en æstetisk oplevelse. Det handler om, at jeg som pædagog nøje overvejer hvad jeg vil med filmmediet og kan argumentere for mit valg med udgangspunkt i min pædagogfaglighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar