fredag den 19. august 2011

Skriftlig formidling - DKK

Skriftlig formidling er et af punkterne til dagens undervisning. Jeg er glad for MBER repetation af det retoriske pentagram. I forbindelse med min DKK-opgave mangler jeg viden og erfaring om brugen af mediepædagogik og brug af filmmediet i en pædagogisk kontekst. Jeg har observationer hvor pædagoger bruger filmmediet, typisk når det er regnvejr eller når der er mangel på personale. Jeg har kontakt med en børnehave hvor de bevidst har fravalgt brugen af filmmediet i den pædagogiske praksis. Jeg mangler en børnehave hvor de bruger filmmediet i deres pædagogiske hverdags praksis. I min søgning på nettet om mediepædagogik og filmpilotuddannelsen dukkede en institution op, hvor enkelte medarbejder/pædagoger har været på filmpilotuddannelsen. Jeg prøver lykken og håber det lykkes. Med udgangspunkt i det retoriske pentagram fem elementer; afsender, emne, situation, modtager og sprog, har jeg formuleret en skriftlig henvendelse.
Jeg har tilsendt dem følgende korrespondance: 

Hej
Jeg henvender mig da jeg er blevet opmærksom på (via google), at Jeres institution havde pædagoger med på filmpilotuddannelsen i 2008.

Jeg er merit-pædagogstuderende på VIA i Randers og er pt. i gang med at skrive min eksamensopgave i faget DKK. Min opgave har emnet Mediepædagogik i dagtilbud 3 - 6 år. I er velkomne til at besøge min blog; http://09mr-112313.blogspot.com/

Min forespørgsel er om I ville være behjælpelig med, at besvare fem spørgsmål ang. brug af filmmediet i institutionen. Formålet med dette spørgeskema er, at indsamle viden om institutionernes brug og erfaring med, at anvende filmmediet i en pædagogisk kontekst. Jeres besvarelser vil forblive anonyme og efterfølgende vil alle data vil blive behandlet fortroligt.
Jeg er opmærksom det bliver en kort besvarelsesfrist (senest d. 24 august 2011) men jeg mener jeres viden og erfaring med brug af filmmediet i en pædagogiske kontekst kan være en stor hjælp til min opgave. Håber I vil skimte spørgsmålene igennem og give mig en tilbagemelding. TAK :0)

Jeg håber virkelig ovennævnte henvendelse giver respons, da det kan have stor betydning i forhold til min eksamensopgave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar