onsdag den 19. januar 2011

Uge 3

Tirsdag var dagen jeg skulle trække case til min eksamensopgave i IIS. Jeg trak "case 4".

CASE 4
Botilbud, voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Birthe, som nu er 63 år, bor i et botilbud for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Her har hun boet, siden hun flyttede ud fra den store centralinstitution "Skovbrynet" i 1984. Hun blev anbragt som 10 årig, fordi hendes forældre ikke mere kunne mangte at have hende hjemme, hvor der også var andre børn. Birthe er selvhjulpen på en række områder, men hun har svært ved at strukturere sin hverdag.
Der opstår ind imellem konflikter mellem Birthe og personalet, især om Birthes spisevaner. Personalet vurderer, at Birthes kost har medført en sundhedstruende overvægt. Birthe har ikke selv en oplevelse af dette som et problem, og hun nægter at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter arrangeret af persoanlet, idet hun mener, at hun ikke selv har mulighed for at bestemme noget som helst.
Birthe har stadig en drøm om at få sit eget og siger ofte til pædagogerne, når hun er uenig med dem, at hun også bare kan flytte. Hun går i de situationer ind til sig selv, lukker døren og nægter at åbne for nogen.
Personalet består af pædagoger og social- og sundhedsassistenter. Lederen er dog uddannet sygeplejerske og diætist. I personalegruppen er der forskellige opfattelser af, hvordan der kan og skal handles overfor Birthe.
Birthes mor på 85 år har været på besøg hver torsdag i alle årene, og pædagogerne har haft mange diskussioner med hende, fordi de synes, mor stadig vil bestemme over Birthe.

1 kommentar: