PÆD - Uge 40

Undervisningen i pæd. blev aflyst på grund af sygdom. Vi fik derfor til opgave, at lægge de stikord/tanker vi havde til Susannes opgavepunkter vedr. casen om Irene ud på vores blog.

Hvordan kan hjemmevejlederen i samarbejde med de tværprofessionelle samarbejdspartnere sikre Irenes og hendes families trivsel?
Tværprofessionelle partnere som er relevante at inddrage i arbejdet med casen.
 Socialrådgiver; har den juridiske myndighed
 PPR; psykolog,
 Sundhedsplejersken; udvikling, kost
 Primærpædagog; læringsniveau, trivsel
 Sagsbehandleren; formidler af ekstra pædagogisk støtte og aflastning
 Hjemmevejlederen; observerer familiens ressourcer og trivsel
 Forældre (mor og far)

Hvad ved du om den rolle, som forældre og andre ikke professionelle spiller/kan spille for Irene og hendes familie?
Hjemmevejlederen kan hjælpe med, at få lavet en ugentlig madplan og støtte moderen i indkøb og madlavning. De større søskende kan overtage madlavningen når hjemmevejlederen har forberedt til aftensmad. Moderen er pt. sygemeldt og kan sammen med hjemmevejlederen flere praktiske ting således der er mere overskud når Irene kommer hjem fra skole.
De større søskende skal have tilbud psykologhjælp, der kan hjælpe dem med de problemer som fylder i deres dagligdag. Hvad er deres ønsker for fremtiden? Kan efterskole ophold for den 14 årige være et oplagt udviklings- og læringsmulighed.

Min rolle som professionel:
Hvilke værdier er din indsats funderet på?
Anerkendelse, rummelighed samt forståelse for familiens situation. Tage ansvar, være imødekommende og vise respekt og forståelse i samarbejde med forældre og pårørende. Have respekt og forståelse samt være åben og faglig i samarbejdet med de andre faggrupper i det tværprofessionelle team. Det overordnede mål er, at bidrage til en kvalificeret indsats for Irene og hendes familie.

Hvad har Irene og hendes familie reelt behov for?
Jeg bliver bekymret og min mavefornemmelse siger mig, at her kan indsatsen ikke gå hurtigt nok. En familie, der har et barn med diagnosen ADHD rammer ikke kun barnet. Det kan skabe vanskeligheder for familiens hverdag og påvirke det miljø barnet færdes i. Der er i casen tydelige signaler på mistrivsel og omsorgssvigt. Som casen beskriver det er der ingen struktur i familiens dagligdag, dette kan medfører mange nederlag og vanskeligheder i løbet af dagen for Irene. Irene møder ikke meget forståelse for hendes ”handicap”. En struktureret hverdag, hvor Irene ved hvad der skal ske, med enkelte regler og faste rytmer kan være en god støtte, såvel hjemme som i skolen. Irenes fejlernæring kan medføre en alvorlig risiko for hendes helbredstilstand. Med udgangspunkt i Irenes trivsel og udvikling kan en aflastningsfamilie anses som en mulighed for særlig støtte og give hende den fornødne omsorg, anerkendelse, tryghed og stabilitet. Aflastning bevilges efter servicelovens § 52 stk. 3 nr. 5. Medmindre særlig forhold gør sig gældende, kan aflastning kun iværksættes efter gennemførelse af en undersøgelse jfr. § 50. Ligeledes kan det give moderen og de større søskende en mulighed for at leve en liv så tæt på det normale i det tidsrum.
Familiens ressourcer virke som brugt op og de er kommet ind i en negativ spiral. Moderen kan have svært ved at til side sætte egne behov. Hun har en ny kæreste hun gerne vil være sammen med.
Mor og far skal tages med på råd således de føler sig inkluderet og der vises forståelse for deres situation. Hvor mener de indsatsen skal sættes ind? Hvilke bekymringer har de? Hvilken behov har de for at få hverdagen til at fungerer?
Irenes far skal i behandling for sit alkoholproblem. Jeg ser overvåget samvær med fx hjemmevejlederensom en mulighed og hjælpe for Irene i den utrygge situation hun er udsat for i weekenderne hos sin far. Angst og bekymring må uden tvivl fylde meget i Irenes verden i dette tidsrum.
Et godt, trygt samarbejde mellem forældre, pædagoger, lærere og kommunens socialforvaltning kan skabe et godt udviklingsgrundlag for Irene.

UDVIKLINGSKOMPAS
Sociologisk- og kulturanalytisk udviklingsfelt
De sociale arenaer
Børn og trivsel
”social udsat”

Pædagogisk udviklingsfelt
Tværfagligt samarbejde
IOT-blomsten: (s.120)
Overlappede fagligheder som begge professioner burde have kendskab til… (s.121)

Organisatorisk udviklingsfelt
Kommunikation
Heliotropiske princip:
Skabe en positiv kultur for udvikling og læring (s.149)
Forståelsesrammen (s.153)

Didaktisk udviklingsfelt
Lovgivningen
Teamsamarbejde
Primær: mål/indsatsen
Sekundær: hvad kan de enkelte faggr. bidrage med

Litteratur: Højholdt, Andy. Den tværprofessionelle praktiker. Forfatteren og Hans Reitzels Forlag, 2009.