Inklusion i et deltagerperspektiv - uge 45

Inklusion i et deltagerperspektiv og pædagogiske dilemmaer i arbejdet med individ/individualitet og fællesskab var emner for dagens undervisning med LIL.

Dagens litteratur;

Forskning Børn og Unge, nr. 10 /2011, tema om forebyggelse, læs side 4-19 (BUPL's hjemmeside)

Pedersen, C. (2009): Den pædagogiske sag - et socialt inkluderende perspektiv. I Pedersen, C. (red.): Inklusionens pædagogik. Fællesskab og mangfoldighed i daginstitutionen. Hans Reitzels Forlag, side 105-123

I summegrupper diskuterede vi følgende spørgsmål:

1. Hvad er inklusion?

Inklusion er; at være deltagende i fællesskabet, at det man har at byde på bliver set og hørt, positive oplevelser, at alle har ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår. Inklusion er at undgå eksklusion.

2. Hvordan inklusion?

Ved at pædagogen tager ansvar og skaber deltagelsesmuligheder i fællesskabet for det enkelte individ uden det får betydning for fællesskabet.

Med de refleksioner i baghoved uddybede LIL Social inklusion med udgangspunkt i dagens litteratur, Petersen 2009.

Med afsæt i Social inklusion; alle har ret til at deltage i samfundets fællesskaber på lige vilkår afsæt, tydeliggør LIL det på følgende måde:

Hvordan inklusion og med hvad?

- iværksætte inddragende aktiviteter med mange roller at spille og mange muligheder for at afprøve sig selv i nye situationer
- sammensætte grupper så alle får positive oplevelser
- sikre at ikke samme børn tildeles perifere roller eller udsættes for bevidst eksklusion
- aktiviteter hvor ”svage børn” ikke bliver ”ofre”

Integration – Inklusion

- integration; udviklingsopgaven/ansvaret ligger hos individet
- inklusion; udviklingsopgaven/ansvaret ligger i det sociale miljø, hos pædagogen og hos det enkelte barn

Social inklusion er noget andet end rummelig

- kan være ”rummet” uden at være deltager
- kan være tilstede uden at være aktiv deltager og opnå værdsættelse – er på ”tålt ophold”
- udfordres ikke på udviklingspotentiale pkt. manglende deltagelsesmuligheder

Politisk diskurs; at skabe et verdenssamfund hvor alle borgere har lige adgang til deltagelse i demokratiske processer, ressourcer og fællesskaber.

Faglig diskurs; at skabe udviklings- og læringsmiljøer som inkluderer alle børn

En proces der skal minimere og eliminere eksklusionsmekanismer i børn/unges liv;

- social inklusion er et begreb der skal fungere som et kritisk analyseredskab mod struktuelle forhold, der udgør en barriere for børns deltagelse
- analyse af pædagogiske problemstillinger; problemet søger i fællesskabet (systemet) – ikke i individet
- fokus på dannelse af fællesskaber der yder individet beskyttelse – frem for at beskytte individet mod fællesskabet
- fællesskaber er differentierede, forskellige i størrelse og fleksible (skabes efter behov)

Social inklusion er mere en anerkendelse; Anerkendelse = fokus på individets livsudfoldelse, trivsel, selvstændighed, udvikling, læring. Kritik pga. ensidigt fokus på individualisering og pædagog/barn relation.

Inklusionens dilemmaer

Dilemmaer mellem individualitet og fællesskaber rejser sig på et utal af forskellige måder i den pædagogiske hverdag. Det stiller krav til pædagogens dømmekraft, håndteringen og deltagelse hvor pædagogen konstant må overveje hensyn til såvel individualitet som fællesskab. Pædagogens dilemma mellem hensyn til deltagelse på enkelte individuelle præmisser og deltagelse på fællesskabets præmisser har baggrund i en samfundsmæssig brudlinje mellem individualitet og socialitet[1], som følgende model viser:

 For at tydeliggøre tankegangen i modellen arbejdede vi i studiegrupper med en lille "walk and talk" øvelse. Vi skulle fremkomme med tre forskellige værdi ord på; hvad er godt? og indsætte dem i analysemodellen. Et af vores værdiord var selvstændighed, bliver for meget af det gode opstår en bekymring; egoisme. Bag denne bekymring gemmer en positiv modsat, social deltagende – dette er en skyggeværdi. Bliver skyggeværdien for meget af det gode opstår en ny bekymring; individet kan have svært ved at tilgodese egne behov. Bag denne bekymring gemmer en positiv modsat – selvstændighed. Hermed opstår et dilemma mellem to positive værdier på baggrund af den samfundsmæssige brudlinje. Læringsmål; inklusion/eksklusion, etik og fællesskaber, individets levevilkår og identitet.

Vi fik genopfrisket de pædagogiske tænkere/teoretikere der arbejder med inklusion/anerkendelse i forskellige perspektiver. Se LIL dias til dagens undervisning, der beskriver; Alex Honnet, tysk filosof, Schibbye, norsk psykolog og forsker, Berit Bae, norsk forsker, Bente Jensen, ph.d., Charlotte Paludan, ph.d. og Bjørk Kjær, ph.d. - teorier.

---

[1] Pedersen, 2009. s. 115