Livskvalitet - Uge 44

Indholdet i dagens undervisning (SBR); Livskvalitetsbegrebet indkredses samt hvordan der kan arbejdes med livskvalitet isamspil med læring og udvikling i den pædagogiske praksis.

Litteratur til undervisningen:
Holm, Per m.fl.(1994) ”Livskvalitet og professionel støtte” I: Holm, Per m.fl.(1994) ”Liv og kvalitet i omsorg og pædagogik” Forlaget Systime. Læs. S. 10-57
 
Clausen, Sigrid Brogaard og Clausen, Peter (2010) ”Pædagogik og livskvalitet.” Hans Reitzels Forlag. Læs s. 17-24

Henriksen, Bjarne Lenau(2007) ”Livskvalitet – en udfordring” GADS Forlag. 2. udgave. Læs side 19-31

Den bredeste og mest rummelige forklaring på begrebet LIVSKVALITET er formuleret af den svenske psykolog Madis Kajandi. Madis definition af livskvalitet indeholder tre hovedområder, se model.

Elementerne; de interpersonelle relationer (den mellemmenneskelige) og de indre psykologiske forhold, har Madis Kajandi fået sin inspiration fra den nordske psykolog og samfundsforsker Siri Næss. Siri Næss mener, at livskvalitet er lig med et godt liv. Siri Næss arbejder med fire hovedområder; 1. er aktiv, 2. har samhørighed, 3. har selvfølelse og 4. har en grundstemning af glæde. Hun arbejder med de subjektive forhold som ikke kan måles, vejes og beskrives objektivt. Siri Næss fire hovedpunkter er et mere snævert livskvalitetsbegreb end Madis Kajandis definition af livskvalitetsbegrebet. Siri Næss forholder sig primært til menneskets subjektive oplevelser af deres liv, de bløde værdier. Siri Næss bekymrer sig ikke om de ydre livsvilkår som fx bolig, arbejde og økonomi. Det er de bløde sider ved livet, som der er afgørende for Siri Næss definition af livskvalitet.

Clausen og Clausen lægge vægt på, hvordan nydelse og lykke kan være betydningsfulde faktorer for livskvaliteten. Hvad er lykke? Hvad gør os lykkelige? Følelsen af lykke kan forstås som en dybere og stærkere følelse end bare være glad og tilfreds. Lykke hænger sammen med vores tanker og handlinger – den måde vi opfatter og lever vores liv på. Vi diskuterede begrebet lykke på klassen og den generelle opfattelse af definitionen lykke er en individuel følelse samt de fleste mennesker godt ved om de er lykkelige eller ej. En anden vigtig faktor som Clausen og Clausen mener, har stor betydning for oplevelsen af nydelse og lykke er når mennesker befinder sig i en tilstand flow. En fænomenologisk tilgang med menneskets subjektive følelser og hvor kroppen mærker verden.  Csikszentmihalyi definerer flow som positive situationer, hvor mennesket er så engageret, at tidsfornemmelsen forsvinder og al opmærksomhed bliver samlet om en bestemt aktivitet. (ibid s. 35). Læringsmål: Livskvalitet, etik og fællesskab.

Sidst i undervisninger fik vi til opgave i studiegrupperne at arbejde med spørgsmålet; Hvordan kan I inddrage livskvalitet i det pædagogiske arbejde? Vi skal fremlægge vores produkt i næste undervisning. Såfremt vi ikke er færdige fremlægger man det man har. Læringsmål: Udvikle, analysere og belysning af pædagogiske begreber mellem teori og praksis.

Fra teori til praksis
Clausen og Clausen begreb livskvalitetspædagogik, bruges til at beskriver det pædagogiske arbejde, hvor der skabes et positivt samspil mellem nydelse, motivation, lykke, udvikling og læring – for både børn, unge og pædagoger.
Jeg har mange oplevelser fra min pædagogiske praksis som dagplejer, hvordan børn har oplevet flow og nydelse i leg. Jeg husker især legesituationer med vand som det helt store hit. Når jeg begyndte at vikle vandslangen ud gik der ikke lang tid før det første barn stod klar med en spand eller en lille vandkande og ventede utålmodig på at jeg åbnede for vandet. Med denne lille handling har jeg vækket børnenes opmærksomhed og igangsat en aktivitet, hvor de får lyst til at deltage. Jeg kan i begyndelsen inspirere børnene ved at deltage i legen og lige så stille trække mig ud af legen for at iagttage børnenes leg. Jeg synes det er fascinerende at iagttage hvorledes børnene er total opslugt af legen. De er så engageret, koncentreret og fordybet i aktiviteten, at de oplever flow. Flow-tilstanden er en positiv tilstand hvor der opstår selvforglemmelse og tidsfornemmelsen forsvinder. Forløbet kan ses som en læringsproces hvor der både skabes mulighed for læring, udvikling og trivsel og at børn udvikler fantasi, kreativitet og sociale kompetencer. Læringsmål: planlægge, udføre, dokumentere og evaluere et pædagogisk forløb.