Pædagogens kropslighed

Min kropslighed beskriver jeg gennem Den dynamiske SMTTE-modellen og den dokumenteres i et filmklip der ligger på studienet, som hedder bom-tjikke-bom 2011. I den pædagogiske kontekst kan SMTTE-modellen ses som et redskab - en tænkemåde i forbindelse med udvikling, dokumentation og evaluering af en pædagogisk praksis.

Sammenhæng

Specialiseringsområdet er børn og unge og målgruppen er et dagtilbud for 3 – 6 årige. Rammen til indendørs morgengymnastik foregår i en ude-børnehave, hvor der lægges stor vægt på motoriske udfoldelser. Jeg er informeret om, at der ikke er meget indendørsplads og at der skal flyttes div. borde, stole og reoler, inden der er gulvplads til en fysisk aktivitet. Jeg vil anvende det deduktive princip og følg-mig metoden (Kissow & Pallesen, 2004) idet børnene ingen indflydelse får på aktiviteten. De skal imitere mine bevægelser,uden der gives forklaringer undervejs.
En undersøgelse i Høje-Taastrup kommune viser, at 12 % af de børn der starter i 1. klasse er overvægtige. Undersøger man børnene når de er 3½ år gamle, viser det sig at kun halvdelen på dette tidspunkt er overvægtige. Det tyder på at det er i 3 års alderen man skal være bevidst om børns levevis. I den pædagogiske praksis kan de professionelle hjælpe børnene med at grundlægge nogle gode og sunde vaner med hensyn til motion og kost. (Kost hvor der er madordning). Jeg mener, at de professionelle har et medansvar for børnenes livsstil, trivsel og sundhed da de fleste børn i aldren 3 - 6 år tilbringer mange timer i institutionen. I dag taler man om "bagsædebørn" og "curlingbørn". De fragtes frem og tilbage og får ikke mulighed for at bruge deres kropslig. Jeg er blevet opmærksom på at flere og flere institutioner bruger morgengymnastik som en måde at sige go´morgen på. Børnene får sat kroppen i bevægelse og pulsen op. En halv times morgengymnastik er det halve af det sundhedsstyrelsen anbefaler (www.sst.dk).

Mål

Det primære mål er, at sætte min egen kropslighed på spil i en planlagt bevægelsesleg. At jeg med min viden, refleksion og mine kompetencer kan igangsætte en læringsproces, som fremmer det enkelte barns sundhed og trivsel samt lysten til og glæden ved at bevæge sig. De sekundære mål er for det første, at børnene får oplevelsen af de kan mestre bevægelseslegen på det kropslige og motoriske plan. At de udfordringer der er i bevægelseslegen afstemmer deres udviklingstrin. NUZO – Vygotsky´s teori: Zonen til nærmeste udvikling. For det andet skal de opleve at få positiv respons på deres deltagelse og der igennem få styrket deres selvopfattelse. OAS – Antonovsky´s teori; oplevelsen af sammenhæng. For det tredje vil jeg være opmærksom på, at nogle børn behøver mange gentagelser for at afkode og udvikle sin færdighed i en bevægelse. Det er en proces der fører til kropslig viden, som der ikke kan sættes ord på. Her danner bevægelseslegen en sanselig og tavs kropslig læreproces. Et fænomenologisk syn der siger; kroppen er broen til verden. Ponty siger således, at kroppen anses hele tiden at være i dialog med den verden vi er omgivet af.  Endelig er bevægelseslegen en fysisk aktivitet der stimulerer og styrker både den grundmotoriske og den sansemæssige udvikling. Hermed sættes der fokus på barnets læring, trivsel og sundhed gennem læreplaner (dagtilbudsloven 2007), WHOs definition af sundhed ” Sundhed er et tilstand af total fysisk, mentalt og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom eller svaghed” samt legens fem dimensioner ”den fysiske, den sansemotoriske, den social, den emotionelle og den kognitive dimension.”

Tiltag

Jeg har valgt sangen Bom-tjikke-bom fra Kaj og Andrea til bevægelseslegen. Kaj og Andrea er et dukkepar som børnene kender fra DR børneudsendelser. Sangen rummer elementer som god og hurtig rytme, glad og munter stemning, lette og sjove bevægelser, der motiverer til deltagelse og teksten i sangen fortæller hvordan. Man skal; strække sig, hoppe, dreje rundt, stå stille, numse, lytte, mm. Sangen kobler den musikalske, den motoriske og den sproglige udvikling sammen.

Tegn

Jeg vil observere hvordan min kropslighed påvirker børnene og være bevidst om de signaler børnene sender via deres nonverbale interaktion via udtryk, handlinger og bevægelser. At børnene inspireres af min bevægelsesglæde og imiterer mine bevægelser. At der skabes et positivt læringsrum hvor børnene viser livsglæde, engagement og fordybelse. At de oplever en tilstand som den ungarske–amerikanske psykolog Csikszentmihalyi beskriver som flow – en positiv mental tilstand hvor man glemmer tid og sted.  At barnet via bevægelseslegen lærer sin krop at kende, at det kan mærke og sanse sin krop. At det enkelte barn bagefter føler sig fyldt med energi og bliver i bedre humør. At der opstår en velværefølelse som påvirker barnets adfærd, trivsel og sundhed. At barnet lægger mærke til sin krops signaler og kan udtrykke sit behov, fx ” jeg er tørstig” eller ”jeg kan mærke mit hjerte banke", Det bliver bevidst om sin krop - opnår kropsbevidsthed.  

Evaluering

Jeg har fra min pædagogiske praksis erfaring for, at børnene synes bom-tjikke-bom sangen er sjov. Dette blev bekræftet endnu engang. I denne kontekst kan sangen betragtes som et redskab i en pædagogisk aktivitet, hvor det primære mål er min kropslighed. Det handler ikke kun om at bruge kroppen, men at sætte sig selv i spil. Dette vises på filmklippet ”bom-tjikke-bom 2011” hvor der både er fokus på min kropslighed men også på en læringsproces. Filmklippet viser min kropslighed med nærvær, engagement og glæde samt et tydeligt kropssprog der viser bevægelserne i legen. Kommunikationen foregår nonverbalt via udtryk, handlinger og bevægelser. Filmklippet viser enkelte børnehoveder der bevæger sig forneden på skærmen, men desværre ikke hvor aktivt, engageret og motiveret det enkelte barn er. Glade børnestemmer fylder rummet og jeg oplever de synes at det er sjovt. Der er skabt et læringsrum hvor det enkelte barn imiterer mine bevægelser og afstemmer sine bevægelser til sit udviklingsniveau. En 3 årige dreng hopper på et ben på sin måde. Han stiller sig på den ene ben, bøjer lidt i benet, hopper (mest med kroppen) og lander på begge ben. Han er dybt koncentreret om sine bevægelser. Drengen er i den situation bevidst om sin kropslighed. Han øver sig i at udvikle en bestemt grundmotorisk handling. En pige på næsten 6 år er mere kropsbevidst og bevæger ubevidst kroppen mere frit og velkoordineret. Hun udnytter kroppens tavse viden – lagrede handlinger. Jeg mener jeg formår at udvise en bevægelsesglæde, der har en afsmittende effekt på børnene ved at jeg som voksen synes det er sjovt at bevæge sig og lege. De kropslige og bevægelsesmæssige udfordringer jeg skaber i bevægelseslegen, danner rammen for legens fem dimensioner for derved at styrke det enkelte barn i sin helhedsudvikling. Ved at sætte min egen kropslighed på spil, har jeg for det første skabt et læringsrum, der danner rammen for sundhed og trivsel samt for den grundmotorisk og sansemæssige udvikling. For det andet har jeg sat fokus på de pædagogiske læreplaner, idet man i den pædagogiske praksis skal skabe rum for, at børn skal opleve glæde ved deres krop og ved at være i bevægelse. Endelig har jeg som studerende tilegnet mig kompetencer, ved at tilrettelægge og formidle en fysisk aktivitet med fokus på sundhed, krop og bevægelse, som er en del af den professionelles pædagogs arbejde med kropslig aktivitet.

Litteraturliste

Kissow, Anne-Merete og Pallesen, Hanne, 2004. Mennesket i bevægelse Special-trykkeriet Viborg.

Brus, Anne – Christensen, Charlotte Sandberg m.fl. 2007. Sundhed, krop og bevægelse. Forfatterne og Kroghs forlag A/S

Sandholm, Grethe og Sørensen, Hanne Værum. Pædagogisk Idræt – en bevægende pædagogik.  Forlaget Corposano

Gjesing, Gudrun, 1997. Kropsumulige unger. DHL´s forlag

Artikel; Pædagoger skal løbe forrest.
http://www.bupl.dk/internet/printudgbogu.nsf/

Ayres, A. Jean, 2007. Sanseintegration hos børn. Hans Reitzels Forlag, København.