Forskellen mellem det ”brede/positive og det ”snævre/negative” sundhedsbegreb er, at det ikke kun handler om fravær af sygdom som i det ”snævre/negative men at livskvalitet er en faktor, der påvirker sundheden, som i det ”brede/positive”. Et bredt sundhedsbegreb har betydning for både livsstil og levevilkår. Livsstil er den måde, vi lever på – vores vaner. Levevilkår er de rammer, det omgivende miljø og samfund giver os at vælge indenfor. Et positivt sundhedsbegreb har betydning for livskvalitet og velvære, både det fysiske, psykiske og sociale og ikke kun fravær af sygdom.
WHO definition af sundhed beskrives således;
”Sundhed er et tilstand af total fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed”[1]
Her præciseres der at sundhed betegnes som en tilstand. Ifølge Anette Schulz, viser den nyeste sundhedspædagogiske forskning at sundhed opfattes som en ressource.[2] Anette Schultz formulerer det således; ”en ikke-stationær tilstand med en tilstand som er dynamisk”.[3]
2 – 3. Beskriv de 5 delkomponenter der er centralt for handlekompetencebegrebet samt de 4 delkomponenter af almen karakter der også er knyttet til handlekompetencebegrebet
Bjarne Bruun Jensen definerer en række ressourcer, som individet og gruppen skal have for at være handlekompetente;
”Indsigt; en bred, positiv og handlingsrettet forståelse af sundhed herunder indsigt i effekter, årsager og forandringsstrategier inden for det sundhedsmæssige område
Engagement; lyst til at involvere sig i forandringsprocesser i et dynamisk samfund
Visioner; evne til at kunne gå ”bag om” og tænke kreativt og visionært
Handleerfaringer; konkrete erfaringer med at indgå individuelt og kollektivt i forandringsprocesser og overveje, hvorledes barrierer overvindes
Kritisk sans; evnen til ikke at tage alle budskaber for pålydende og i stedet drage egne konklusioner og beslutninger.”[4]
Suppleret af en række almene færdigheder som bl.a.; selvtillid, selvværd, samarbejdsevne og formuleringsevne.[5]
4. Redegør for hvad de 4 videns dimensioner handler om
1. Dimension – Viden om effekter
handler om forekomst og udbredelse af vore sundhedsproblemer – effekten af forhold i miljøet, i vores livsstil, i vores sociale relationer etc.
En biologisk/naturvidenskabelig tilgang (oppefra og ned). Denne type af viden kan vække vores bekymring og opmærksomhed der danner udgangspunkt for viljen til at handle men kan også bidrage til handlingslammelse.
2. Dimension – Viden om årsager
Vidensfelter som de samfundsfaglige, sociologiske og økonomiske område.
Hvorfor og hvilke forhold bliver vi syge, hvad truer vores livskvalitet etc. Det handler om årsagsdimensionen i vores sundhedsproblemer. Mange strukturer og forklaringer bag den stigende ulighed i sundhed i vor del af verden befinder sig i dette felt.
3. Dimension – Viden om forandringsstrategier
Vidensfelter som samfundsfagene og det psykologiske og socialpsykologiske område.
Viden om hvordan man kan mestre sit eget liv og hvordan man kan bidrage til de samfundsmæssige levevilkår – forandringsaspektet.
Hvilke mekanismer træder i kraft, når man indgår i en gruppesammenhæng, hvor man forsøger at holde hinanden fast på en bestemt måde – psykologiske.
Viden om hvordan samarbejde struktureres, hvordan strategier tilrettelægges, hvordan magtforhold udredes og analyseres m.m. – handlingsorienteret sundhedspædagogik.
4. Dimension – Viden om alternativer
I denne dimension er det en forudsætning at viljen og evnen til at handle. At man har haft reelle muligheder for samt støtte og overskud til, at udvikle og forme sine egne fremtidsvisioner i relation til eget liv, arbejde, familie og samfund. Det handler om nødvendigheden af at udvikle sin egen vision.
5. Hvad er formålet med at udvikle handlekompetence?
Formålet med handlekompetence er det enkelte individ har vilje og evne til at foretage valg og tage ansvar for sit eget og for andres liv. Det enkeltes individs handlekompetencer er præget af de ydre vilkår, deres viden og indsigt samt de erfaringer der tilegnes gennem livet.
De fem delkomponenter og de fire videns dimensioner jeg har beskrevet i pkt. 2 og pkt. 3 er Bjarne Bruun Jensens præcisering af handlekompetencer indenfor det sundhedspædagogiske område.
6. Hvad er en handling og hvilke to forhold skal være opfyldt for at der er tale om en handling?
En handling defineres som intentionel – den er formålsbestemt. En handling bliver først en handling, når man har en intention med det man gør, og dermed bevidst har overvejet, hvorfor man handler som man gør. Dermed har man også et mål eller et resultat for sine handlinger.
7. Hvad er forskellen på handling og handlekompetence?
Handling er noget der sker på baggrund af handlekompetence. ”Handlekompetence er den kompetence der skal til for at kunne handle, hvad enten handlingen finder sted nu eller i fremtiden”[6]. Ingen kompetencer – ingen handling.
8. Hvordan kan pædagogen i den pædagogiske praksis skabe rammerne for at børn, unge og brugere kan udvikle handlekompetence?
I den pædagogiske kontekst er de professionelles opgave, at skabe meningsfulde rammer der kan udvikle det enkeltes individs handlekompetencer og hvor det ”brede/positive” sundhedsbegreb er i fokus.
Det første skridt må være, at de professionelle går i dialog med den enkelte og få afklaret hvilke mål de har med deres liv. En dialogisk proces, hvor det er brugeren der definerer sundhed og livskvalitet for den professionelle. Gennem dialog oplever den enkelte individ medbestemmelse og føler en form for ejerskab af de sundhedsfremmende tiltag der igangsættes. Et ejerskab der kan fremme deltagerens motivation til indsatsen.[7]
Jeg er bevidst om, at der er tilfælde hvor det enkelte individ ikke evner at formulerer sine mål. I disse tilfælde skal de professionelle udføre sundhedspædagogik, der fremmer den enkeltes handlingskompetencer, ved tage udgangspunkt i lovgivningen for den enkelte brugergruppe.
Udtænkt et forslag til hver specialiseringsgruppe.
Kommer senere……..
[1] Jakobsen, Karoline (2005), s. 29
[2] Schultz, Anette (2005)
[3] Schultz, Anette (2005), s. 23
[4] Jensen, Bjarne Bruun og Jensen, Bente (2005), s. 51-52
[5] Jensen, Bjarne Bruun og Jensen, Bente (2005), s. 52
[6] Niklasson, Grit (2005), s. 107
[7] Schultz, Anette (2005), s. 24
Litteraturliste;
Schultz, Anette m.fl. (2005). Børnehaver i bevægelse - Idé og inspiration til kost og fysisk aktivitet i børnehaver. CVU Sønderjylland.
Niklasson, Grit (2005). Sundhedsfag for pædagoger. Frydenlund
Jensen, Bjerne Bruun og Jensen, Bente (2005). Unges tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed. DPU og forfatterne.
Jensen, Bjarne Bruun - Udvikling af handlingskompetence
Jensen, Bjarne Bruun og Schnac, Karsten (1995) Handlekompetence som pædagogisk udfordring. Nordisk pedagogik, vol 15, nr. 4
Ingen kommentarer:
Send en kommentar