Trivsel er den følelse af personligt velbefindende, der opstår i forbindelse med at hverdagens små og store udfordringer lykkes. Bente Jensen skriver, ”at trives er både noget personligt og noget socialt” og ”at trives er at kunne perspektivere og håndtere tilværelsen i samspil med mange andre mennesker”[1]. Ifølge undersøgelsen i „Sundhed og sårbarhed“ analyserer Bente Jensen trivsel ud fra børn og unges egne beretninger om deres hverdagsliv, gennem de udfordringer og dilemmaer, de oplever, og den måde, hvorpå det lykkes dem at mestre disse udfordringer. En sundhedsfremme tilgang, der bygger på Aron Antonoskys teori om oplevelsen af sammenhæng.
Trivsel handler om at kunne takle verden. At man er bevidst om sine ressourcer og kompetencer således man kan mestre tilværelsens udfordringer både personligt og socialt. Ifølge Bente Jensen opbygger man sin egen indre trivselsmodel på baggrund af de påvirkninger og reaktioner man får fra omgivelser gennem sin opvækst. At trivsel ikke er en stabil tilstand, men skal ses som et dynamisk begreb. Trivsel er noget der hver dag etableres, sættes på prøve, nedbrydes, bygges op igen, udfordres og videreudvikles i samspil med omgivelserne. De tidlige opvækstvilkår med tryghed, forudsigelighed og nærvær styrker både den indre trivselsmodel og ens selvopfattelse i en positiv retning. Trivsel er forbundet med at være elsket, tryg og anerkendt og føle man er noget værd både i de andres og i egne øjne. At man kan finde sin indre styrke og udvikle personlige og sociale kompetencer til at komme videre og tage kontrol af situationen. Omvendt kan negative erfaringer påvirke den indre trivselsmodel i en negativ retning. Bliver man mobbet, holdt udenfor for fællesskabet og føler sig mindre værd, nedbrydes ens selvopfattelse. De negative erfaringer gør, at man mistrives, bliver mere sårbar, bliver mindre aktiv, man mister selvkontrollen og både trivslen og sundheden får det dårligt. Ifølge Bente Jensen, er børns sundhedsadfærd dybt forbundet med deres trivselsmodel.[2] At børns og unges trivsel også påvirker deres valg af sundhedsadfærd. De deles op i tre typer sundhedsadfærd; Den ”naturlige” sundhedsadfærd, Den ”kontrollerende” sundhedsadfærd og Den ”opgivende” sundhedsadfærd. Problemstillingen er, at udviser man en opgivende holdning til de udfordringer der er i hverdagslivet, viser Bente Jensens undersøgelse, at børn og unge har samme opgivende holdning i forhold til egen sundhed.
Litteratur;
Jensen, Bente (2002), Sundhed og sårbarhed - store børns retninger om sundhed og hverdagsliv. Bente Jensen og Hans Reitzels Forlag A/S
Ingen kommentarer:
Send en kommentar