Uge 13

DKK

Mit oplæg til Billedbøger, børn og litteratur.

Fokus på sprog ved at inddrage billedbøger og børnelitteratur i den pædagogiske hverdagspraksis 0-6 år!

Jeg vil fokusere på sprog gennem litteraturpædagogik med udgangspunkt i dagtilbudsloven. Ifølge dagtilbudsloven § 8 er institutionerne i Danmark forpligtiget til, at udarbejde pædagogiske læreplaner for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 til barnets skolestart. I loven står seks kompetenceområder, pædagogen skal være med til at udvikle hos barnet. De seks temaer er; 1) Alsidig personlig kompetence, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener, 6) kulturelle udtryksformer og værdier. I den pædagogiske kontekst ser jeg billedbøger og børnelitteratur som uundværlige. Pædagogen må have barnets udviklingstrin med i sine overvejelser når der udvælges bøger. Således kan litteraturens indhold og sværhedsgrad udvides i takt med barnets udviklingsniveau. Vygotsky´s (1896-1934) begreb ”zonen for nærmeste udvikling” kan her inddrages som en teoretisk vinkel for sproglig udvikling. Valget af børnelitteraturen giver ikke kun barnet mulighed for, at udvikle de sproglige kompetencer. De øvrige kompetenceområder kan ligeledes inddrages med udgangspunkt i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel. I den model er pædagogen nødt til at forholde sig til seks punkter, for at læringssituationen skal blive optimal. Billedbøger kan bruges til at stimulere og udvikle barnets sprog. Barnet udvikler den sproglige kompetence ved at bruge sproget aktivt. Her kan højtlæsning udfordre barnet til at tage sproglige initiativer. I dialogisk oplægning vil barnet lære interaktionen, at indgå i en samtalekultur, hvor man skifter position mellem at lytte og tale. Gennem højtlæsning kan barnet tilegne sig flere ord i sit sprog og vil få et mere nuanceret ordforråd. Dette kan hjælpe barnet, da barnet får mulighed for at vælge ord, der beskriver præcis det barnet gerne vil udtrykke. Barnet formår at indgå i et samspil med omverden. De sociale kompetencer inddrages og kan udvikle barnets evne til at indgå i relationer med andre børn og voksne. I højtlæsningssituationen må barnet acceptere, at der er normer og regler man skal indgå i. Pædagogen læser op og børnene lytter. Dette er spillereglerne for at blive en del af et fællesskab – i en oplæsningskultur. Højtlæsningssituationen kan ligeledes udvikle barnets alsidige personlige kompetencer. Anne Petersen (2007) beskriver det således; "oplæsning og oplevelse af billedbøger kan lære børn om, hvordan fiktive universer virker, og de kan bruge det i deres leg og egne fortællinger". Kompetenceområderne; Natur og Krop og bevægelse kan inddrages i den pædagogiske praksis ved brug af faglitteratur og kulturelle udtryksformer og værdier, kan inddrages ved brug af bøger om forskellige kulturer og forskellige lande. I billedbogssamtalen og litteratursamtalen går pædagogen i dialog med barnet og stimulerer barnets sproglige kompetencer. Metoden lægger vægt på barnets medinddragelse, således barnet arbejder aktivt med og pædagogen udfordre barnet til at tage sproglige initiativer og blive opfattet som en ligeværdig samtalepartner.

Litteraturliste; Hagtvet, Bente Eriksen (2004), Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen. Alinea, København.

Sehested, Caroline (2009), Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Forfatteren og Høst & Søn/ rosinante & Co, København.

Petersen, Anne (2007), Den tilsidesatte bog. Forfatteren og forlaget Klim.

Høyer, Bodil og Hamre, Bjørn (2008), Pædagoguddannelsen på tværs. Frydenlund, København.

Breinholt, Christian og Christiansen, Jørgen (2009), Socialpædagogisk regelsamling. Dafolo og forfatterne, Frederikshavn.