Uge 13

Reflektion af hverdagspraksis Jeg er vikar i en i specialgruppe med 9 børn i alderen 1½ - 7 år. I dag er jeg tilknyttet et barn på 5 år. Vi, barnet og jeg, begynder dagen med i fællesskab, at sætte kort af dagens forløb på barnets aktivitetstavle. Dagens første aktivitet, som jeg her vil analysere, er en "en til en-aktivitet", en pædagog - et barn. Aktiviteten har i dag fokus på barnets motoriske udvikling. En til en-aktiviteter kan hjælpe barnet med at tilegne sig færdigheder, som det har vanskeligt ved at lære sammen med andre børn. En til en-aktiviteten kan ligeledes give pædagogen mulighed for, at støtte og stimulere barnets nærmeste udviklingszone. Vygotskys (1896-1934) teori NUZO. Institutionens mål er; "Børnene skal blive så motorisk selvhjulpne som muligt gennem motoriske udfordringer". Jeg finder mellem store farverige perler frem. Barnet er meget optaget af min halskæde og fortæller barnet, at vi skal lave en perlekæde. Barnet stråler af glæde og jubler; en halskæde. De første perler komme hurtigt på derefter mister barnet koncentrationen. Perler kan bruges til mange ting. Vi snakker farver, finder perler med lukkede øjne, må op og ned af stolen flere gange for at samle perler op, der falder på gulvet. Antonovskys (1923-1993) begreb; OAS - "oplevelsen af sammenhæng" ser jeg er relevant at inddrage. Teorien lægger op til, at jeg (pædagogen) skal være medskaber af forudsigelighed, barnet kan forstå aktiviteten, håndterbarhed; at barnet oplever det kan magte de udfordringer og krav jeg stiller og meningsfuldhed; at barnet oplever at de udfordringer jeg stiller er værd at være en del af og investere energi og tid i. Ligeledes skabes relationen til barnet gennem interaktionen i aktiviteten. Både den sociale relation og en anerkendende relation. Berit Bae arbejder med begrebet "den anerkendende relation". Berit Bae har udviklet sine begreber på baggrund af den norske psykolog Anne Lise Løvlie Scibbys (f. 1934) " den dialektiske relationsteori". Berit Bae definerer anerkendelse som; det at være åben, at kunne lytte til og gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik. Anerkendelse indebærer følgende fem delelementer: Forståelse og indlevelse, at kunne genkende oplevelsen i sig selv, bekræftelse, åbenhed, selvrefleksion og afgrænsning. Barnet fik sat ni særlig udvalgte farvestrålende perler på elastikken. Litteraturliste;